Da jeg i sin tid valgte at tage med Dansk Studie Center til USA/Hawaii, havde jeg slet ikke forventet at denne tur ville blive så fantastisk, og jeg ville lære så meget om kultur, sprog, mig selv og mine grænser. Har slet ikke fortrudt, at jeg valgte denne tur og ville ikke ændre på noget af det.
Der skete så meget på turen, så jeg vil her fortælle lidt af det:
Introturen: Vi startede i den hektiske by New York. En by som viste sig at være langt mere fantastisk, end jeg nogensinde havde troet. Byen har alt, lige fra fantastiske og eksklusive butikker til den smukke Central Park, hvor vi var så heldige at bo tæt på. I New York oplevede vi både at komme tæt på Frihedsgudinden og se flotte musicals på Broadway, som klart kan anbefales. Efter nogle skønne dage på Manhatten, tog vi videre til Las Vegas. Her fik vi kørt i nogle vildt seje limousiner og set den flotte by som ligger midt i ingenting. En af dagene i Las Vegas brugte vi på at tage til det naturskønne Grand Canyon. Som i hvert fald var den lange bustur værd. Efter tre dage i Las Vegas kørte vi til Los Angeles. Vi var så heldige at Oscar Uddelingen fandt sted i dagene mens vi var der, hvilket var en unik oplevelse. Ellers bød dagene i LA på tur til Beverly Hills, Santa Monica og volleyball på stranden. Og en fantastisk tur i Universal Studios Theme Park. Efter to fantastiske uger på rundrejse i USA, hvor vi for alvor var blevet rystet sammen som en super skøn gruppe, landede vi endelig på Hawaii. Allerede dagen efter vi var landet på Hawaii begyndte eventyret, da vi skulle sejle i båd, så vi kunne se Honolulu fra søsiden, samtidig med så vi en masse hvaler.
Da vi havde været en uge på Hawaii, begyndte hverdagen på universitet. Vi gik i skole fire timer om dagen mandag-torsdag, så der var masser af tid til aktiviteter uden for skolen. Og det gik hurtigt op for folk, at der var uendelige muligheder for forskellige aktiviteter.
Der er en masse forskellige aktiviteter på Hawaii. Vi var en del som prøvede skydiving, hvilket var meget grænseoverskridende for de fleste. Drømmen om at svømme med delfiner fik en del fuldført. Derudover var der også aktiviteter som skubadiving, surfing, ubådsture, tur i vandland og masser af spil ved stranden. I friugen rejste de fleste til nogle af de andre øer. Her kan Big Island og Kauai stærkt anbefales. På Big Island er det muligt at komme helt tæt på de aktive vulkaner og se smukke vandfald. Kauai er efter min overbevisning det smukkeste sted i verden. Naturen er helt unik. Der er masser af bjerge og planter som gør naturen fantastisk at se på. Desuden er der på alle øerne gode muligheder for hiking, som også klart kan anbefales.
Turen er fuld af fantastiske oplevelser og nye venskaber, så turen kan stærkt anbefales. Tak til DSC for mit livs mest fantastiske måneder.
Mange hilsner fra Karina Them Jensen - USA / Hawaii, Forår 2011, hold 1



/upscale(true)/infomøde-kbh-7aug.jpg)
/upscale(true)/infomøde-aalborg-12otk.jpg)
/upscale(true)/infomøde-odense-27sep.jpg)
