Se video fra Dansk Studie Center
Følg os på Facebook
Kontakt os
Kursist login

Turen starter med en spændende rundrejse i USA med mange highlights (se beskrivelse nedenfor). Honolulu hvor studiecenteret ligger, danner ramme for opholdet på Hawaii. Her undervises der på University of Hawaii i Engelsk, samt Hawaiis Kultur og Historie.

Med den verdensberømte Waikiki Beach, eksotiske naturområder og Stillehavet som nabo, er der utallige udbud af fritidsaktiviteter, såsom beachvolley, surfing, dykning, snorkelture, delfinudflugter, hvalsafari og trekking. Honolulu danner også ramme for shopping i verdensklasse. Udover weekenderne er der friperioder, hvor du kan rejse rundt på egen hånd eller i mindre grupper og opleve Hawaiis fascinerende natur og den Aloha ånd, der udspiller sig på bedste vis.



Program og fag Sprogkursus eller Sport/Ernæring, Hawaii 2 måneder

2 mdr program: (bemærk, kursusuge 7-9 varierer på afrejser i oktober og januar)

Kursusuge 1: Ankomst og 4 dages introprogram i "The Big Apple"
Fælles afrejse fra Kastrup med indrejse til New York, hvor jeres danske leder modtager jer med velkomstmiddag og teambuilding. I New York har I 4 nætter, og der er der fuld fart på alle dage. I skal bl.a. på sejltur og opleve Frihedsgudinden, og se New Yorks skyline fra toppen af Rockerfeller Center. I skal besøge Financial District, Soho, Greenwich Village, Ground Zero, Times Square og mange af de kendte steder fra “Sex and the City”. Fra New York flyver I videre til Honolulu på Hawaii, hvor studiecenteret ligger.

Kursusuge 2: Ankomst til Hawaii
Efter ankomst til Hawaii har I en fri periode, inden undervisningen i Engelsk samt Hawaiis Kultur og Historie begynder. I løbet af de første dage skal I bl.a. på en fælles tur rundt i Honolulu og omegn og besøge universitetet, hvor I får en rundvisning. Der bliver også mulighed for at deltage i en bustur til Nordkysten af Oahu, hvor I får set det smukke landskab og alle de muligheder, der er uden for Waikiki Beach og Honolulu.

Kursusuge 3-5: Intensiv undervisning i Engelsk på universitetet
Efter disse pragtfulde introduktionsuger fyldt med oplevelser og nye venskaber, er det blevet tid til at påbegynde undervisningen i Engelsk samt Hawaiis Kultur og Historie på University of Hawaii. Der undervises mandag til torsdag fra 8.30-12.30 i tre sammenhængende uger. For at få mest muligt ud af undervisningen bliver I opdelt i mindre hold bestående af 5 til 15 kursister. Dygtige lokale lærere vil variere undervisningen med en blanding af debatrunder, forelæsninger om spændende emner, workshops og skolerelaterede besøg.

Kursusuge 6: Fritid på Hawaii
Først en friuge, hvor I kan rejse rundt og udforske Hawaii på egen hånd eller i mindre grupper.

Kursusuge 7-9: Undervisning; januarhold i Engelsk på universitetet, oktoberhold i Sport / Ernæring / Personlig udvikling
Herefter fortsætter undervisningen. For hold der rejser i januar; i Engelsk samt Hawaiis Kultur og Historie på University of Hawaii. For hold der rejser i oktober; i Sport / Ernæring / Personlig udvikling af en inspirerende dansk instruktør. Efter undervisningsperioden er der nogle få dage til fri disposition, inden turen igen går hjem mod Danmark. Der er mulighed for at blive på Hawaii eller stå af i New York og rejse videre rundt i USA på egen hånd mod et tillæg.

Program og fag Sprogkursus på Hawaii 3 måneder (forår-hold 1)

Hawaii 3 mdr program:

Kursusuge 1 & 2: Ankomst og storslået rundrejse i USA
Fælles afrejse fra Kastrup med indrejse til New York, hvor jeres danske leder modtager jer med velkomstmiddag og teambuilding. I New York er der fuld fart på, I skal bl.a. opleve Frihedsgudinden, og se New Yorks skyline fra toppen af Rockerfeller Center. I skal besøge Financial District, Soho, Greenwich Village, Ground Zero, Times Square og mange af de kendte steder fra “Sex and the City”. Fra New York flyver I videre til farvestrålende Las Vegas, byen der aldrig sover. Her bor i lige "hvor alt sker", og der er mange muligheder for selv at arrangere aktiviteter. I kan køre byen rundt i limosine eller "partybus", se et af de prangende shows, spille på kasino, eller noget helt andet. Valget er dit. Der er inkluderet en heldagstur til Grand Canyon, hvor I på en vandretur ned i kløften, skal opleve dette mægtige natur fænomen, inden bussen kører til berømthedernes by Los Angeles. Med overnatning tæt på "Walk of Fame" kommer I til at opleve det spændende liv, der udspiller sig i Hollywood. I bliver introduceret til det kulturelle og arkitektoniske Hollywood med rundvisning i Kodak Theatre, bustur forbi Berverly Hills, Rodeo Drive, og berømthedernes boliger, samt en dag i Universal Studios. Opholdet i LA byder også på en sjov aktivitetesdag på Santa Monica Beach, hvor en professionel træner vil undervise jer i Beach Volley. Efter 2 ugers storslået rejse stiger I på flyet til Hawaii og flyver til Honolulu, hvor studiecenteret ligger.

Kursusuge 3: Ankomst til Hawaii
Efter ankomst til Hawaii har I en fri periode, inden undervisningen i Engelsk samt Hawaiis Kultur og Historie begynder. I løbet af de første dage skal I bl.a. på en fælles tur rundt i Honolulu og omegn og besøge universitetet, hvor I får en rundvisning. Der bliver også mulighed for at deltage i en bustur til Nordkysten af Oahu, hvor I får set det smukke landskab og alle de muligheder, der er uden for Waikiki Beach og Honolulu.

Kursusuge 4-7: Intensiv undervisning i Engelsk på universitetet
Efter disse pragtfulde introduktionsuger fyldt med oplevelser og nye venskaber, er det blevet tid til at påbegynde undervisningen i Engelsk samt Hawaiis Kultur og Historie på University of Hawaii. Der undervises mandag til torsdag fra 8.30-12.30 i fire sammenhængende uger. For at få mest muligt ud af undervisningen bliver I opdelt i mindre hold bestående af 5 til 15 kursister. Dygtige lokale lærere vil variere undervisningen med en blanding af debatrunder, forelæsninger om spændende emner, workshops og skolerelaterede besøg.

Kursusuge 8-12: Fritid på Hawaii og undervisning i Engelsk på Universitetet
Først en friuge, hvor I kan rejse rundt og udforske Hawaii på egen hånd eller i mindre grupper. Herefter fortsætter undervisningen i Engelsk samt Hawaiis Kultur og Historie på University of Hawaii. 

 
Kursusuge 13: Fridage og hjemrejse
Efter undervisningsperioden er der nogle dage til fri disposition, inden turen igen går hjem mod Danmark. Der er mulighed for at blive på Hawaii eller stå af i New York og rejse videre rundt i USA på egen hånd mod et tillæg.

Program og fag Højskole på Hawaii 3 måneder (forår-hold 2)

USA / Hawaii 3 mdr program for forår - hold 2:

Kursusuge 1 & 2: Ankomst og storslået rundrejse i USA med de største highlights 
Fælles afrejse fra Kastrup med indrejse til New York, hvor jeres danske leder modtager jer med velkomstmiddag og teambuilding. I New York er der fuld fart på, I skal bl.a. opleve Frihedsgudinden, og se New Yorks skyline fra toppen af Rockerfeller Center. I skal besøge Financial District, Soho, Greenwich Village, Ground Zero, Times Square og mange af de kendte steder fra “Sex and the City”. Fra New York kører I til Philidelphia, hvor I med en spændende lokalkendt hører om USA og historien omkring "Declaration of Independence", Franklin Institute og Independence Hall. Efter en overnatning fortætter rejsen til Washington DC, hvor I kommer til at se bl.a. det hvide hus, FBI kontoret, US Senate, Washington Memorials og Georgetown. I har tre nætter i Washington. Fra Washington flyver I videre til farvestrålende Las Vegas, byen der aldrig sover. Her bor i lige "hvor alt sker", og der er mange muligheder for selv at arrangere aktiviteter. I kan køre byen rundt i limosine eller "partybus", se et af de prangende shows, spille på kasino, eller noget helt andet. Valget er dit. Der er inkluderet en heldagstur til Grand Canyon, hvor I på en vandretur ned i kløften, skal opleve dette mægtige natur fænomen, inden bussen kører til berømthedernes by Los Angeles. Med overnatning tæt på "Walk of Fame" kommer I til at opleve det spændende liv, der udspiller sig i Hollywood. I bliver introduceret til det kulturelle og arkitektoniske Hollywood med rundvisning i Kodak Theatre, bustur forbi Berverly Hills, Rodeo Drive, og berømthedernes boliger, samt en dag i Universal Studios. Opholdet i LA byder også på en sjov aktivitetesdag på Santa Monica Beach, hvor en professionel træner vil undervise jer i Beach Volley. Efter 2½ ugers storslået rejse stiger I på flyet til Hawaii og flyver til Honolulu, hvor studiecenteret ligger.

Kursusuge 3: Ankomst til Hawaii
Efter ankomst til Hawaii har I en fri periode, inden undervisningen i Engelsk samt Hawaiis Kultur og Historie begynder. I løbet af de første dage skal I bl.a. på en fælles tur rundt i Honolulu og omegn og besøge universitetet, hvor I får en rundvisning. Der bliver også mulighed for at deltage i en bustur til Nordkysten af Oahu, hvor I får set det smukke landskab og alle de muligheder, der er uden for Waikiki Beach og Honolulu.

Kursusuge 4-7: Intensiv undervisning i Engelsk på universitetet
Efter disse pragtfulde introduktionsuger fyldt med oplevelser og nye venskaber, er det blevet tid til at påbegynde undervisningen i Engelsk samt Hawaiis Kultur og Historie på University of Hawaii. Der undervises mandag til torsdag fra 8.30-12.30 i fire sammenhængende uger. For at få mest muligt ud af undervisningen bliver I opdelt i mindre hold bestående af 5 til 15 kursister. Dygtige lokale lærere vil variere undervisningen med en blanding af debatrunder, forelæsninger om spændende emner, workshops og skolerelaterede besøg.

Kursusuge 8-12: Fritid på Hawaii og undervisning i Kommunikation og Personlig Udvikling
Først en friuge, hvor I kan rejse rundt og udforske Hawaii på egen hånd eller i mindre grupper. Herefter fortsætter forløbet med tre intensive og spændende uger i selskab med en inspirerende dansk instruktør, der vil undervise 60 timer i Kommunikation og Personlig udvikling. 

 
Kursusuge 13: Fridage og hjemrejse
Efter undervisningsperioden er der nogle dage til fri disposition, inden turen igen går hjem mod Danmark. Der er mulighed for at blive på Hawaii eller stå af i New York og rejse videre rundt i USA på egen hånd mod et tillæg.

Indkvartering USA / Hawaii

Rundrejsen
På rejsen rundt i USA indkvarteres I på vandrehjem eller hoteller med god beliggenhed. Her bor man 2-4 personer sammen.

Studiecenteret
Byen
Studiecenteret ligger i hovedstaden Honolulu, som er placeret på sydkysten af hovedøen Oahu. Honolulu er opdelt i flere bydele, og I skal bo tæt på den berømte Waikiki Beach, som er centrum for Hawaiis turisme. Den pulserende stemning vil derfor kunne skabe lidt larm såvel som i andre storbyer. Waikiki Beach er en ægte surferby, hvor unge fra hele verden strømmer til, primært for at surfe, nyde solen, udforske den eksotiske natur og nyde livet. Det er en fantastisk flot strand med palmer, og turkisblåt vand, men den er tæt pakket med turister fra de mange store hoteller. Honolulu byder på et væld af butikker, internetcaféer, caféer, restauranter, supermarkeder, posthus, banker, barer, diskoteker og shopping i verdensklasse. Uanset, hvad du ønsker i Honolulu findes det.

Bostedet
Hele gruppen indkvarteres samlet i værelser med plads til to eller tre personer. Alle værelserne har eget bad og toilet, et mindre køkken med simpelt udstyr og køleskab. Bostedet har desuden dejlig swimmingpool midt i en tropisk have.

Bostedet ligger super centralt, kun 10 min. gang fra den smukke og verdensberømte Waikiki Beach, som er et godt samlingssted for mange hyggelige timer og socialt samvær med de andre fra holdet eller nogle af de mange internationale studerende, der bor i byen. Der er gode offentlige transportmuligheder på Oahu, så det er nemt at rejse rundt efter skoletid, i weekenderne samt i friugen. Buskort er inkluderet, og gælder til hele øen. Der går dagligt busser rundt til hele øen, samt indenrigsfly til Hawaiis andre øer, og det er billigt at flyve indenrigs.

Fritid USA / Hawaii

Efter skole
Honolulu er en stor pulserende by, hvor du kan finde alt, hvad hjertet begærer. Undervisningen ligger om formiddagen, hvorefter du har fri til at lave lige hvad du har lyst til. Du kan tage ned til stranden, hvor du kan bade i det dejlige varme vand, solbade eller slappe af i skyggen med en god bog. Hvis du har lyst til at være aktiv, er der utallige aktiviteter, du kan prøve kræfter med og universitetet arrangerer mange af disse aktiviteter. Blandt de populære er beachvolley, alle former for surfing, dykning, snorkel- eller bådture, fisketure, delfinudflugter, hvalsafari, havkajakking, fodbold- eller rundboldturneringer, trekking i smuk natur, yoga, cykelture, rideture og golf. Du kan tage kurser i aerobic, massage, huladans og meget mere.

På universitetet er der store sportsanlæg og fitnesscentre, hvor du kan svømme, træne eller tilmelde dig en speciel holdsport. Der er mere end 20.000 studerende på universitetet og der er ikke den aktivitet, du ikke kan lave. Der er et leisure center på universitetet, hvor du kan arrangere alting til billige priser. Besøg hjemmesiden for detaljeret information om muligheder og priser. Univercity of Hawaii Leisure Center

Weekender
Uanset interesseområde vil det altid være muligt at skabe dig en anderledes og yderst interessant weekend. Foruden de mange sports og aktivitetsmuligheder Waikiki byder på, kan du rejse rundt og opleve Oahu’s storslåede strande og natur. Du kan udforske det gamle vulkankrater Diamond Head, vandre gennem regnskoven eller besøge Polynesian Cultural Centre på nordkysten, hvor du kan lære meget mere om kulturen i Stillehavet. Det er oplagt at tage et par overnatninger på nordkysten, hvor du kan surfe og overnatte på Sunset Beach, en verdensberømt surferstrand, hvor der ofte afholdes store konkurrencer. En ting er sikkert, mulighederne er uendelige.

Friperioder
I friperioderne kan du rejse rundt og opleve Hawaii; på egen hånd eller i mindre grupper. Det vil være oplagt at rejse rundt og opleve nogle af de andre øer, der udgør øgruppen Hawaii. De mest populære øer er Big Island, hvor verdens mest aktive vulkan Kilauea har skabt et særpræget landskab og øen Maui, som er kendt for dens afslappende stemning og endeløse sandstrande.

Fakta om USA / Hawaii

Historie og Geografi
Den oprindelige befolkning var indvandrere fra Polynesien, der kom til Hawaii i omkring år 500 i kanoer over Stillehavet fra Tonga, Samoa og Marquesasøerne. Den 18. januar 1778 kom den britiske opdagelsesrejsende kaptajn James Cook til Hawaii, og herefter ankom de første missionærer til øgruppen i 1820’erne. I dag lever der mange forskellige etniske minoriteter på Hawaii, bl.a. europæere, amerikanere, japanere, filippinere og kinesere.

Hawaii er verdens mest isolerede øgruppe, med ca. 4.000 km til USA’s vestkyst, og består af en lang række større og mindre meget bjergrige øer, hvoraf hovedøerne er Hawaii, også kaldet ”The Big Island” samt Oahu, Maui, Kauai, Molokai og Lanai.

Klima
Hawaii ligger i den tropiske/subtropiske klimazone. Vejret er ofte dejligt uanset årstid og varierer kun med få grader fra vinter til sommer. Typisk ligger gennemsnitstemperaturen på 25 grader i foråret, mens den ligger på omkring 30 grader om sommeren. Du skal forvente, at der sagtens kan komme nogle dage med regn og blæst i løbet af opholdet, men du skal nok komme hjem med en fin kulør efter opholdet på Hawaii.

Befolkning, religion, regering og sprog
Hovedparten af den samlede befolkning på 1,3 millioner er af asiatisk afstamning. Af disse er størstedelen romersk-katolikker, men der findes også mindre grupper af protestanter, buddhister, hinduer, taoister, jøder og muslimer. Hawaii har to officielle sprog; engelsk og hawaiiansk. Selvom engelsk længe har været det mest talte sprog, anvendes der stadig en del hawaiianske ord, både i tale og på skrift og specielt gadenavne og lokaliteter har traditionelle navne.

Befolkningen på Hawaii lever mere balanceret og afslappet end på fastlandet, hvor arbejdsdagen både starter og slutter tidligt på dagen. Hovedparten af befolkningen er demokrater, og senator Daniel Akaka blev genvalgt i 2006, primært fordi han var indfødt, og fordi det hawaiianske folk anså ham som den mest erfarende politiker.

Økonomi
Valutaen på Hawaii er som i resten af USA den amerikanske dollar. Hawaii er ikke billigt, men kvaliteten på langt de fleste ting er god, uanset om det gælder transport, indkvartering eller mad på restauranter. Madpriser i supermarkeder og på restauranter er på samme niveau som danske eller lidt lavere, men vær opmærksom på, at mejeriprodukter ofte er dyre. Der er adgang til køkken på studiecentret, og du kan derfor spare mange penge ved selv at lave mad.

Visum & Vaccinationer USA / Hawaii

Visum
Der kræves intet specielt visum til USA og Hawaii for danske statsborgere ved ophold under 90 dage. Ved ankomst til USA får du stemplet et almindeligt 90 dages turistvisum i dit pas.

Når du skal flyve til USA, skal du blot ansøge om et ESTA-visum, som er en internetbaseret formular, du skal udfylde på nettet. Et sådan visum er gældende for alle rejser til og via USA i 2 år. Ved tilmelding fremsendes yderligere information om dette.

 

Vaccinationer
Du skal ikke have vaccinationer, når du skal til USA og Hawaii. Universitetet på Hawaii kræver dog, at du er vaccineret mod mæslinger. Såfremt din vaccination mod stivkrampe/difteri er mere en 10 år gammel, anbefaler vi, at du får en ny.


 

Andet praktisk og Lommepenge

Forsikring

Det betyder meget for os, at vores kursister er i trygge hænder, både før og under selve rejsen. Derfor skal alle rejsedeltagere tegne afbestillingsforsikring og rejseforsikring gennem os. Vores leder kan således håndtere alle forsikringshændelser samme sted og være sikker på, at alle har samme gode dækning. Det er vigtigt for os at vide, at alle vores kursister får samme behandling og at der ikke bliver gjort forskel, såfremt der skulle opstå alvorlige problemer under opholdet.

Afbestillingsforsikring
Afbestillingsforsikringen tegnes gennem Gouda Rejseforsikring og den koster mellem 800-1.100 kr. afhængig af destination og rejsevarighed. Den dækker udgifter i forbindelse med afbestilling af rejsen grundet akut sygdom, ulykkestilfælde og dødsfald, der indtræder inden afrejsen fra Danmark for den rejsende eller i dennes nærmeste familie. Forsikringen sikrer, at man ved afbestilling får det fuldt indbetalte beløb refunderet (dog undtaget det beløb, som afbestillingsforsikringen har kostet).

Rejseforsikring
Rejseforsikringen, som vi ligeledes tegner gennem Gouda, omfatter Ungdomsrejseforsikringen med SUPER dækning. Du er således dækket for al behandling af skader og sygdomme, der opstår under opholdet. Forsikringen dækker også hjemtransport, hvis der skulle ske noget alvorligt med dine nærmeste hjemme i Danmark. Du er endvidere dækket for alle former for behandlingskrævende skader opstået som følge af sportsaktiviteter inklusiv bungy jump, dykning og faldskærmsspring, så længe det ikke er professionel sportsudøvelse. Forsikringen koster cirka kr. 1.400 for tre måneder og cirka kr. 1.000 for to måneder.


Vær opmærksom på, at du kan tegne tillægsforsikringer til SUPER dækningen. Tillægsforsikringer, som omfatter ”Udvidet ulykke” og/eller ”Personlige ejendele/Bagage” er frivillige.

Bemærk, at ingen rejseforsikring dækker en erstatningsrejse, når rejsen har en varighed på over 30 dage, såfremt du vælger at afbryde rejsen før endt ophold. Eventuelle eksisterende fysiske/psykiske lidelser og gener skal oplyses til Dansk Studie Center tidligst muligt inden afrejse. Dansk Studie Center påtager sig intet ansvar for manglende forsikringsdækning i tilfælde af, at eksisterende lidelser ikke er oplyst på forhånd.

Læs mere om forsikringen og betingelser på GOUDA

Lommepenge
Det er selvfølgelig meget individuelt, hvad vores kursister bruger i lommepenge. Du skal være opmærksom på, at nogle af de spændende aktiviteter som dykning, surfing og faldskærmsudspring er meget dyre og hurtigt kan øge forbruget, hvis du vil prøve det hele flere gange. Tidligere kursister hævder, at man ofte bruger flere lommepenge end forventet hjemmefra. Der skal jo også være plads til at have det sjovt.

For os er det vigtigt, at du får den rigtige information inden afrejse, så du ikke får unødige økonomiske overraskelser undervejs. Vi rådgiver gerne om lommepenge baseret på tidligere kursisters tilbagemeldinger. Du bedes ringe 48 17 10 60 eller sende en email for personlig rådgivning.


Individuel hjemrejse, for ophold købt med flybillet fra Danmark
Ud- og hjemrejse foregår samlet for hele holdet. Den flybillet der hører til kurset er en 3 måneders gruppebillet, der hverken kan forlænges eller ændres efter afrejsen fra Danmark. Såfremt du ønsker at forlænge opholdet ud over opholdets varighed eller rejse videre til andre lande, skal du have en individuel flybillet, som er gyldig i enten seks eller tolv måneder.

Hvis du er det mindste i tvivl om, hvorvidt du ønsker at rejse videre efter endt højskoleophold, anbefaler vi på baggrund af tidligere kursisters erfaringer, at du betaler for en flybillet, der er gyldig i længere tid. Hjemrejsedatoen skal være fastsat på flybilletten, dog kan datoen som regel ændres mod mindre gebyr. Såfremt du ønsker en individuel flybillet, skal vi informeres herom senest 2-3 måneder inden afrejsen. Alle kan få en individuel flybillet mod et tillæg. Skriv til os for at få oplyst prisen på en individuel flybillet.

Kontakt inden afrejse
Når du har betalt depositum, får du en invitation til holdets facebook gruppe. Omkring en måned inden afrejse afholdes der et informationsmøde i København, hvor du kan møde dine rejsekammerater og få stillet alle dine spørgsmål. Du får en skriftlig tilmelding til mødet.

Besøg hjemmefra
Såfremt du ønsker at få besøg af venner, familie eller kæreste, mens du er udrejst, kan vi være behjælpelige med at arrangere dette. Vi har et stort kendskab til landene og mulighederne med hensyn til fly, hoteller, transport og udflugter. På baggrund af mange års erfaring anbefaler vi, at besøg finder sted i undervisningsperioderne, da vores kursister ofte har mange fælles rejseplaner for friugerne. Læs mere om besøg hjemmefra.


Du kan tilmelde dig her, men du er også altid meget velkommen til at kontakte os.



stjerne-af-glade.jpg

2-piger-på-strand.jpg
Copyright © 2011 Dansk Studie Center – M D Madsensvej 1B, 3450 Allerød, Tlf. 48 17 10 60, info@danskstudiecenter.dk