En rejse i verdensklasse!
Vores eventyr er slut – det er venskaberne ikke! Torsdag d. 22. januar 2009 var begyndelsen på en rejse, der overskred selv de højeste forventninger. Jeg er overbevist om, at det er den største og mest intensive rejse, jeg nogensinde kommer på i mit liv. Det hele gik så stærkt, alt for stærkt. Tre måneder senere og en hel del fattigere lander vi igen i Kastrup. Fattigere er vi nu på kontoen, men rigere er vi på oplevelserne og livet!

Vietnam var en hel anden verden end den hjemme i Danmark. For mig var første dag i Saigon en kæmpe udfordring. ”Helt alene” og så alligevel ikke og langt væk fra trygge Danmark med venner og familie. Mit førstehåndsindtryk af Vietnam var KAOS! Motorcykler, cykler og mennesker overalt. Trafikken ejer ingen regler, man lukker bare øjnene og går fremad. Trods mange tanker om sammenstød, har vietnameserne generelt styr på deres mobile køretøjer. Vietnameserne er venlige og meget ivrige for at fortælle historien om deres land. De ting der var mulige i Vietnam, er 100 % værd at rejse den lange vej for. Dykkercertifikat, besøg på børnehjem, ride på elefanter, på cykel rundt i Mekong Deltaet og på motorcykeltur til Dalat, er kun brøkdele af, hvad vi har fortaget os i den tid.

Vietnam var helt igennem fantastisk, men New Zealand var toppen af kransekagen for mit vedkommende! Jeg har kastet mig ud i uvisheden fra 5 kilometers højde, svømmet med vilde, nysgerrige delfiner og sæler, sejlet i havkajak, stået på toppen af Mount Doom beriget med synet af ubeskrivelig smuk natur, gået Tonagariro Crossing, smagt på søpindsvin direkte fra havet, river raftet inklusiv en svømmetur i det kolde vand og alt det andet! Mange af os prøvede da også grænser af med højderne. Canyon Swing var det ”første spring”. 109 meter er mange meter, specielt når de går nedad. Jeg stod på kanten og tænkte. Jeg husker faktisk ikke, hvad jeg tænkte. Men til gengæld husker jeg tydeligt, hvad fyren med kasketten sagde til mig: ”What you wanna do is, you wanna look out and you wanna think about all the things you have done in your life and you wanna through it all away”. Og så sprang jeg. Det var for sindssygt! Adrenalin-kicket kan ikke beskrives. Det SKAL opleves!

I de tre intense måneder i to absolutte fantastiske lande har jeg oplevet mere end fantasien havde forestillet sig. Selvtilliden er vokset, grænserne er blevet overskredet til det yderste og samtidig har jeg lært meget om at leve. At leve i nuet er blevet det allervigtigste for mig. Vi aner ikke, hvor vi er i morgen. 3 måneder i 2 lande med 34 skønne, unge mennesker har gjort forskellen for mig! Jeg har fået de allerbedste minder med hjem i bagagen for resten af livet. Ikke mindst har jeg mødt de mest fantastiske mennesker, jeg har også fået indsigt i kulturerne og fået endnu bedre forståelse og respekt for to vidt forskellige folkefærd. Det har virkelig været berigende samt inspirerende at møde mennesker, der tror, tænker og lever anderledes end jeg selv. Og for alt i verden har jeg fået venner, der er kommet for at blive! Dansk Studie Centers kombination af destinationer på tværs af verden, undervisning i kommunikation og kultur, det fede ved at rejse sammen med 34 eventyrlystne, unge mennesker er genialt. GØR DET! DET ER DET HELE VÆRD!

Tak fordi I har gjort vores rejse til en klasse for sig!
Anne-Mette, Rikke, Theis, Malene, Trine, Pernille, Casper, Marie, Kiki, Annette, Lucia, Ditte, Ingeborg, Christine, Mette N, Stenbæk, Maria B, Katrine, Mille, Thomas, Kjeld, Stigsen, Tanja, Nanna, Karina M, Kromann, Karina S, Sørine, Stine, Helle, Mette Å, Kristina, Jeppe, Tine og ikke mindst vores alle sammens Mette Weis! Vi ses til Reunion…
De allerbedste minder fra AC (Vietnam/New Zealand forår 2009)

Så sidder jeg den sidste dag i Auckland. Det er så mærkeligt, at de 3 mdr. allerede er gået, de er bare fløjet afsted! Tænk, at jeg skulle opleve så meget på så kort tid. Jeg tror ikke engang, jeg kan nævne den bedste ting - de 5 uger i Vietnam kunne være et højdepunkt i sig selv. Nå, men jeg vil prøve at hive de tre fedeste ting frem.

Vores tre-dags tur til Mekong deltaet, hvor vi sov hos lokale og kørte på cykel gennem den vietnamesiske jungle var helt fantastisk og noget jeg aldrig nogensinde vil glemme! Børn som vinker alt, hvad de kan og råber ?hello? efter en, når man cykler forbi, at køre gennem skove af bananpalmer og se primitive huse, som man ellers ikke troede, det var muligt at bo i. Det skal bare opleves! Et andet højdepunkt var Nha Trang med Crazy Kim, hvor man er sikker på en fed bytur med lækre og ikke mindst billige drinks!

Queenstown i New Zealand var også en af højdepunkterne med al ekstrem sporten. Man prøver så mange vilde ting hver dag, at man ikke rigtig når at fatte, at man lige har sprunget ud af et fly fra 5 kilometers højde! Det var så vildt!

Det tre måender er ikke kun indtryk og oplevelser, som man skal sluge til sig - det er også en kæmpe udviklingsfase. Man bliver meget mere sikker på sig selv og hvem man er, og man lærer så meget om sig selv.Det fede ved denne tur er også det sociale. Der er altid nogen man kan snakke, hygge, feste, shoppe eller laver ingenting med, det eneste svære er at vælge fra :-)

Vietnam var en fantastisk oplevelse med cyklotur rundt i den vilde trafik i Saigon og vores herlige guide Mr. Bien, Nha Trang med sol, strand og dykning, Dalat med rapelling ned af et 25 meter højt vandfald, Hoi An med 3 dages shop amok hos skrædderne og Hanoi med en balsameret Ho Chi Minh.

New Zealand var uafhængighed med roadtrip til Waitomo Caves i en lejet bil og ventrekørsel, Kaikoura med delfinsvømning og kasketlothvaler, Wellington med Ringenes Herre tur, Nelson med shopping, fællesfester og spændende undervisning, og jeg kan blive ved!

Kombinationen mellem det eksotiske Vietnam og det mere velkendte New Zealand er så ideel, og med Dansk Studie Center ser man alt det, som er værd at se i de to lande, og så lærer man selvfølgelig også en masse søde mennesker at kende. Det kan kun anbefales!
Rejseglade hilsner fra Christina Skjolding Hjelm, VT/NZ forår 2008.

Turen med Dansk Studie Center er nu slut. Tilbage er kun minderne om en fanstastisk tid, mit livs hidtil bedste, mest spændende og actionprægede måneder, som tilmed gav mig mange nye venskaber - nogle af dem for livet.

De fem uger i Vietnam var spændende og lærerige. Kulturen er så anderledes fra den danske, og hver eneste dag fik man masser af nye indtryk. Vietnam var et fedt land at rejse i, fordi turismen endnu ikke for alvor har gjort sit indtog. Man så og mærkede det virkelige liv, som vietnameserne kender det - ganske enkelt var stemningen, livet og menneskerne man gik forbi på gaden på en eller anden måde mere autentiske. Der blev pruttet om prisen, spist mad, som vi ikke anede hvad var - vi lærte endda at bruge pinde til formålet - der blev oplevet og selvfølgelig blev der hygget og festet med de nye venner. Overraskende nok var det som om, at jeg lærte noget om min egen kultur og mine værdier af at være i Vietnam, fordi det vi oplevede var så nyt og anderledes.

På det punkt var New Zealand lidt mere ligetil. Sprogbarrieren var mindre og mange ting mindede mere om det, vi kendte. Både landet og befolkningen vandt helt sikkert mit hjerte. Overalt blev vi mødt med åbne arme og en utrolig hjælpsomhed - noget mange af vi danskere kunne lære af! Og så var der jo den fantastiske kulisse, som man ganske enkelt bare aldrig blev træt af at kigge på. Man kunne næsten tro, at det virkelig bare var en kulisse, som lige pluselig ville vælte, men det var selvfølgelig og heldigvis ikke tilfældet. Vores ca. to måneder på New Zealand var også tætpakket med oplevelser, denne gang mest for øjnene og adrenalinen. Der blev overskredet grænser som aldrig før, men altid kun på ens egne præmisser, hvilket var fedt og endnu bedre var det, at man altid delte disse oplevelser med andre.

Undervisningen i kommunikation og personlig udvikling er helt sikkert også nævneværdig. På forhånd havde jeg vel nærmest mest af alt betragtet det som et nødvendigt onde, men den tanke blev snart fejet af vejen. Det er svært kort at beskrive, hvad det præcist var, det gav, men det gjorde noget ved én. Det gav mig en større selvforståelse og uden tvivl også en større forståelse for andre.

At rejse er at leve, og at rejse med Dansk Studie Center er helt sikkert det bedste, jeg nogensinde har gjort. Turen var alle pengene værd. Jeg har mødt en flok dejlige mennesker, jeg har set noget af verden, og samtidig har jeg lært utroligt meget, som man på ingen måde kan lære på en skolebænk i Danmark. Jeg kunne ikke forestille mig en bedre kombination. Herfra skal lyde de varmeste anbefalinger og tilbage er der så vist kun at sige: Gør det - du vil aldrig fortryde det!  Jeg håber din tur bliver lige så uforglemmelig som min.
Kærlig hilsen Annette, Vietnam/New Zealand forår 2009