Efteråret 2010. Efterhånden havde jeg i lang tid gået med tanken om, at jeg havde brug for, at der skulle ske noget nyt i mit liv. Jeg ville virkelig ud og opleve verden, og det skulle være så fjernt og så eksotisk, som overhovedet muligt.
Jeg prøvede derfor at google på grupperejser, og fandt ad den vej bl.a. frem til Dansk Studie Center. Det lød godt nok spændende! Har var muligheden for at rejse i en gruppe sammen med andre unge rejselystne mennesker, og ikke nok med det, så blev det hele arrangeret for én – så for sådan en uerfaren rejsende som mig lød det jo helt perfekt!
Jeg kiggede de mange forskellige rejseprogrammer igennem, og min interesse blev hurtigt vakt, da jeg faldt over punktet ”grupperejse med coaching” – og da jeg så programmet for Fiji, var jeg solgt! Her var jo alt, hvad jeg havde brug for! Ikke nok med, at man kommer en hel måned af sted til et af de fjerneste og mest eksotiske områder man kan finde på jorden – så bestod programmet også af tre uger med undervisning i personlig udvikling, målsætning og kompetenceafklaring!
Og så var der jo egentlig blot tilbage at tage beslutningen, og tilmelde mig! Men der var da lige nogle tanker der blev ved med at spøge inde i mit hoved: ”Hvem skal jeg rejse med? Mon ikke jeg er den ældste? Kan jeg sammen med alle de unge mennesker?”, osv. Jeg blev dog hurtigt enig med mig selv om, at alle de tanker var spild af tid – og den eneste måde at finde ud af, om det nu var noget for mig, var ved at springe ud i det! Og hermed gjort – et par dage efter havde jeg tilmeldt mig til ”Fiji grupperejse med coaching” med afgang 6. december 2010!
Så var det ellers bare at vente de næste to måneder på, at den store dag skulle komme. Jeg var godt nok spændt, og også nervøs over hvordan det nu skulle gå med at rejse så mange mennesker sammen, og hvordan vi nu ville fungere sammen. Til informationsmødet, der blev afholdt en måned før afrejsen, blev alle mine bekymringer dog gjort til skamme! Alle var bare så søde! Og ja, selvom de fleste var mellem 19 og 22 år, fandt jeg hurtigt ud af, at det slet ikke var noget man tænkte over, når først vi begyndte at snakke sammen. Og der var også flere på både 25 og 26 år, og også én på 30, så alle mine bekymringer om alder kunne jeg godt glemme alt om.
Endelig blev det den 6. december! Vi mødtes i lufthavnen i Kastrup, og forude ventede der en flyvetur på ikke mindre end 23 timer, og lagt sammen med overnatning i Sidney blev det til en rejse der varede ca. 2 døgn! Men jeg behøver vel næppe sige, at det som ventede os den næste måneds tid, var hele rejsen værd!
Varmen ramte os nærmest som et slag i ansigtet, da vi steg ud af flyet. Ikke på en negativ måde, men det føltes voldsomt, da vi kom fra sne og frostgrader i Danmark, til 30-35 graders varme på Fiji. Det var fantastisk!
Efter at have overnattet i Nadi, hvor vi landede, var det tid til at begynde på ”introugen”, som var spækket med oplevelser, og som havde til formål at ryste gruppen sammen, samt få det første indblik i, hvad Fiji er for et land, og hvad det kan byde på. Og der gik ikke mange dage, før vi fandt ud af, hvilket fantastisk folkefærd fijianerne er. Utroligt gæstfrie, venlige og afslappede. På Fiji kender man ikke til begreber som stress – tingene tager den tid, de nu skal tage, og alting foregår i ”Fiji-time”, dvs. at man tager tingene stille og roligt. Og alle folk virker glade og tilfredse, også selvom deres levestandard ikke kan sammenlignes med noget vi kender fra Danmark.
Vi forlod resortet i Nadi for at sætte kurs mod Robinson Crusoe Island. En tropisk ø med palmer, og ret primitive forhold.
Dagen bød på et imponerende danse- og ildshow, udført af de lokale. Virkelig flot! Om aftenen skulle vi deltage i en traditionel kava-ceremoni, hvor man smager Fijis nationaldrik. En ret speciel oplevelse, hvor koppen med kava går rundt til alle deltagere, hvor man så klapper i hænderne én gang, siger ”bula”, og drikker sin kava. Og det hele skal drikkes i én mundfuld, ellers bliver de fornærmede! Men det smagte nu ikke helt så slemt som rygtet siger.
Dagen efter, efter frokost, tog vi med et par af de lokale ud i skoven, hvor de viste os hvordan man lige ”plyndrer” en kokospalme! Imponerende klatreevner de har!
Efter afskeden med Robinson Crusoe Island sejlede vi tilbage af samme rute som vi kom, hvorefter der ventede to timers kørsel i bus til vores destination de næste 3 uger: Studiecentret i Pacific Harbour. Det er her vi skal have vores undervisning, men selvfølgelig skal vi også ud og se hvad omgivelserne kan byde på af spændende oplevelser.
Vores resort er rigtig dejligt, vi bor i skønne omgivelser med palmer, pool, bar og restaurant - og vi har det hele for os selv! Så bliver det vist ikke meget bedre.
De første par dage skulle vi lige finde os til rette, og vi havde forskellige teambuilding-lege, der skulle ryste vores gruppe rigtig godt sammen.
Mandag var dagen kommet til, at vi skulle ud på en heldags tur til en lokal landsby. Denne dag havde jeg på forhånd store forventninger til – og jeg blev på ingen måder skuffet! Det var alle tiders at komme ud og se hvordan de lever helt lokalt.
Dagen efter var vi parat til at starte på undervisningen i personlig udvikling og kompetenceafklaring.
Lidt detaljer om undervisningen:
De tre uger havde hver deres tema: Personlig udvikling, Afklaring og kommunikation, samt Personlig lederskab og præsentation. Vi startede hver morgen med cirka en halv times fysiske øvelser, for at få energi til dagen. Herefter var der så forskellige teoretiske oplæg fra vores lærer, hvorefter vi fik forskellige opgaver og øvelser, der typisk skulle løses i mindre grupper. Øvelserne gik bl.a. ud på at lave præsentationer for de andre, at finde frem til vores overbevisninger, vores kvaliteter, og meget andet.
Desuden havde vi hjemmefra udfyldt en personlighedstest, der havde til formål at vise vores forskellige styrker, og hvilke personlighedstræk der var typiske for os. Med udgangspunkt i denne havde vores lærer individuelle samtaler med hver enkelt af os, hvor vi fik en god snak om bl.a. hvilke jobtyper vi ville egne os til, og hvordan vi bedst kunne udnytte vores potentiale og vores styrker.
Vi sluttede som regel dagen af med at synge en sang eller to. Kristian, vores lærer, havde taget sin guitar med, så der gik ren højskole i den, når vi sluttede med at synge ”Halleluja”, Jeff Buckley, eller ”Life is Wonderful”, af Jason Mraz! Det var bare så hyggeligt! I det hele taget er Kristian en fantastisk lærer, der lever sig utroligt meget ind i tingene, og man kan tydeligt mærke at han brænder for det han laver, og at han vil os alle sammen det bedste. En fantastisk personlighed, som virkelig har inspireret mig til at komme videre med mit liv, og videreudvikle mig.
Undervisningen fyldte naturligvis en del i de tre uger den stod på, men der var bestemt også tid til både afslapning og at komme ud og se noget af Fiji! Cirka halvdelen af holdet valgte at tage dykkercertifikat – jeg var ikke én af dem, da jeg foretrækker aktiviteter hvor jeg har hovedet over vandoverfladen – eller i hvert fald tæt på! Men er man overbevist om at man skal have dykkercertifikat, kan Fiji bestemt anbefales som stedet hvor man tager det. Der er nemlig også mulighed for at komme ud at dykke med hajer når man har taget sit certifikat, og at dømme efter reaktionen på mine rejsefæller, så er det en oplevelse for livet!
Vores måned på Fiji lå jo hen og jul og nytår, hvilket gav vores ophold til en ekstra særlig oplevelse, og muligheden for at fejre højtiden på en helt anden måde, end vi er vant til.
Juleaftensdag var en speciel dag. Julestemning var der absolut ikke særlig meget af – den er svær at finde frem, når solen skinner og der er 30 grader varmt! Så vi tog en tur på stranden og badede, og så skulle der da lige tages et billede af hvor man står i vandet med nissehue på! For hvem kommer lige til at prøve det igen - at stå i vandet i Fiji på selveste juleaften?
Nytårsaftensdag var der fuldt program for mit vedkommende. Jeg stod op kl. 6.00 for at tage på river rafting-tur! Som den eneste i gruppen havde jeg valgt at tage på denne tur – det meste af gruppen rejser videre til Australien, hvor de får mulighed for at prøve noget mere vildt river rafting, så forståeligt nok at de valgte at springe river rafting på Fiji over. Men det var nu en god tur!!!!
Et par dage efter nytår var det så tid til at tage afsked med Pacific Harbour, og det personale som vi på bare tre uger var kommet til at holde så utrolig meget af… Det gav en klump eller to i halsen, da hele personalet stillede sig op og sang afskedssang for os… Det var meget rørende! Jeg elsker Fiji og de fantastiske mennesker der lever her!
Ikke desto mindre var det nu på tide at vende snuden hjem mod Danmark. En måneds oplevelser rigere. En måned som har været en af de fedeste måneder i mit liv, noget af det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv! Det har været en måned, som har givet mig modet til at træffe nogle beslutninger. Jeg er blevet mere afklaret omkring hvad jeg vil, jeg er blevet mere selvsikker, og har lært mig selv bedre at kende. Jeg kan kun anbefale andre at tage af sted på denne tur! Om du er 18 eller 35 år – gør det! Du vil opleve et fantastisk fællesskab sammen med ca. 30 glade unge mennesker, der alle er indstillet på at få den fedeste tur! Og alt er arrangeret perfekt fra Dansk Studie Centers side! Der er styr på tingene, og vores guide, Ann Repp Olsen, har været helt fantastisk! Stor tak til dig, Ann!
Kim C. Midtgaard, 29 år, Aabenraa.
