Se video fra Dansk Studie Center
Følg os på Facebook
Kontakt os
Kursist login

Den kosmopolitiske og spændende storby Sydney er spækket med seværdigheder.

En maske og snorkel er nok til at opleve det utrolig smukke undervandsliv langs Fijis mange tropiske koraløer eller på Great Barrier Reef i Australien.

Vietnam byder på elefanter og jungle, en smuk natur med grønne rismarker, palmer og eksotiske sandstrande, gamle traditioner og bagende sol.

Det tropiske hav er fyldt med fascinerende dyreliv. Her er uendelige mulighed for både den erfarne dykker og nybegynderen.

Få en ubeskrivelig kulturoplevelse, der er totalt forskellig fra vores verden. Der er en hel måneds storslået rundrejse gennem Vietnam og Cambodja.

Angkor Wat er et enestående tempelkompleks beliggende midt i Cambodjas jungle.

Breve fra kursister

 

Fiji - "BULA!"

Efteråret 2010. Efterhånden havde jeg i lang tid gået med tanken om, at jeg havde brug for, at der skulle ske noget nyt i mit liv. Jeg ville virkelig ud og opleve verden, og det skulle være så fjernt og så eksotisk, som overhovedet muligt.
Jeg prøvede derfor at google på grupperejser, og fandt ad den vej bl.a. frem til Dansk Studie Center. Det lød godt nok spændende! Har var muligheden for at rejse i en gruppe sammen med andre unge rejselystne mennesker, og ikke nok med det, så blev det hele arrangeret for én – så for sådan en uerfaren rejsende som mig lød det jo helt perfekt!

Jeg kiggede de mange forskellige rejseprogrammer igennem, og min interesse blev hurtigt vakt, da jeg faldt over punktet ”grupperejse med coaching” – og da jeg så programmet for Fiji, var jeg solgt! Her var jo alt, hvad jeg havde brug for! Ikke nok med, at man kommer en hel måned af sted til et af de fjerneste og mest eksotiske områder man kan finde på jorden – så bestod programmet også af tre uger med undervisning i personlig udvikling, målsætning og kompetenceafklaring!

Og så var der jo egentlig blot tilbage at tage beslutningen, og tilmelde mig! Men der var da lige nogle tanker der blev ved med at spøge inde i mit hoved: ”Hvem skal jeg rejse med? Mon ikke jeg er den ældste? Kan jeg sammen med alle de unge mennesker?”, osv. Jeg blev dog hurtigt enig med mig selv om, at alle de tanker var spild af tid – og den eneste måde at finde ud af, om det nu var noget for mig, var ved at springe ud i det! Og hermed gjort – et par dage efter havde jeg tilmeldt mig til ”Fiji grupperejse med coaching” med afgang 6. december 2010!

Så var det ellers bare at vente de næste to måneder på, at den store dag skulle komme. Jeg var godt nok spændt, og også nervøs over hvordan det nu skulle gå med at rejse så mange mennesker sammen, og hvordan vi nu ville fungere sammen. Til informationsmødet, der blev afholdt en måned før afrejsen, blev alle mine bekymringer dog gjort til skamme! Alle var bare så søde! Og ja, selvom de fleste var mellem 19 og 22 år, fandt jeg hurtigt ud af, at det slet ikke var noget man tænkte over, når først vi begyndte at snakke sammen. Og der var også flere på både 25 og 26 år, og også én på 30, så alle mine bekymringer om alder kunne jeg godt glemme alt om.

Endelig blev det den 6. december! Vi mødtes i lufthavnen i Kastrup, og forude ventede der en flyvetur på ikke mindre end 23 timer, og lagt sammen med overnatning i Sidney blev det til en rejse der varede ca. 2 døgn! Men jeg behøver vel næppe sige, at det som ventede os den næste måneds tid, var hele rejsen værd!

Varmen ramte os nærmest som et slag i ansigtet, da vi steg ud af flyet. Ikke på en negativ måde, men det føltes voldsomt, da vi kom fra sne og frostgrader i Danmark, til 30-35 graders varme på Fiji. Det var fantastisk!

Efter at have overnattet i Nadi, hvor vi landede, var det tid til at begynde på ”introugen”, som var spækket med oplevelser, og som havde til formål at ryste gruppen sammen, samt få det første indblik i, hvad Fiji er for et land, og hvad det kan byde på. Og der gik ikke mange dage, før vi fandt ud af, hvilket fantastisk folkefærd fijianerne er. Utroligt gæstfrie, venlige og afslappede. På Fiji kender man ikke til begreber som stress – tingene tager den tid, de nu skal tage, og alting foregår i ”Fiji-time”, dvs. at man tager tingene stille og roligt. Og alle folk virker glade og tilfredse, også selvom deres levestandard ikke kan sammenlignes med noget vi kender fra Danmark.

Vi forlod resortet i Nadi for at sætte kurs mod Robinson Crusoe Island. En tropisk ø med palmer, og ret primitive forhold.
Dagen bød på et imponerende danse- og ildshow, udført af de lokale. Virkelig flot! Om aftenen skulle vi deltage i en traditionel kava-ceremoni, hvor man smager Fijis nationaldrik. En ret speciel oplevelse, hvor koppen med kava går rundt til alle deltagere, hvor man så klapper i hænderne én gang, siger ”bula”, og drikker sin kava. Og det hele skal drikkes i én mundfuld, ellers bliver de fornærmede! Men det smagte nu ikke helt så slemt som rygtet siger.
Dagen efter, efter frokost, tog vi med et par af de lokale ud i skoven, hvor de viste os hvordan man lige ”plyndrer” en kokospalme! Imponerende klatreevner de har!

Efter afskeden med Robinson Crusoe Island sejlede vi tilbage af samme rute som vi kom, hvorefter der ventede to timers kørsel i bus til vores destination de næste 3 uger: Studiecentret i Pacific Harbour. Det er her vi skal have vores undervisning, men selvfølgelig skal vi også ud og se hvad omgivelserne kan byde på af spændende oplevelser.
Vores resort er rigtig dejligt, vi bor i skønne omgivelser med palmer, pool, bar og restaurant - og vi har det hele for os selv! Så bliver det vist ikke meget bedre.
De første par dage skulle vi lige finde os til rette, og vi havde forskellige teambuilding-lege, der skulle ryste vores gruppe rigtig godt sammen.
Mandag var dagen kommet til, at vi skulle ud på en heldags tur til en lokal landsby. Denne dag havde jeg på forhånd store forventninger til – og jeg blev på ingen måder skuffet! Det var alle tiders at komme ud og se hvordan de lever helt lokalt.

Dagen efter var vi parat til at starte på undervisningen i personlig udvikling og kompetenceafklaring.
Lidt detaljer om undervisningen:
De tre uger havde hver deres tema: Personlig udvikling, Afklaring og kommunikation, samt Personlig lederskab og præsentation. Vi startede hver morgen med cirka en halv times fysiske øvelser, for at få energi til dagen. Herefter var der så forskellige teoretiske oplæg fra vores lærer, hvorefter vi fik forskellige opgaver og øvelser, der typisk skulle løses i mindre grupper. Øvelserne gik bl.a. ud på at lave præsentationer for de andre, at finde frem til vores overbevisninger, vores kvaliteter, og meget andet.
Desuden havde vi hjemmefra udfyldt en personlighedstest, der havde til formål at vise vores forskellige styrker, og hvilke personlighedstræk der var typiske for os. Med udgangspunkt i denne havde vores lærer individuelle samtaler med hver enkelt af os, hvor vi fik en god snak om bl.a. hvilke jobtyper vi ville egne os til, og hvordan vi bedst kunne udnytte vores potentiale og vores styrker.
Vi sluttede som regel dagen af med at synge en sang eller to. Kristian, vores lærer, havde taget sin guitar med, så der gik ren højskole i den, når vi sluttede med at synge ”Halleluja”, Jeff Buckley, eller ”Life is Wonderful”, af Jason Mraz! Det var bare så hyggeligt! I det hele taget er Kristian en fantastisk lærer, der lever sig utroligt meget ind i tingene, og man kan tydeligt mærke at han brænder for det han laver, og at han vil os alle sammen det bedste. En fantastisk personlighed, som virkelig har inspireret mig til at komme videre med mit liv, og videreudvikle mig.

Undervisningen fyldte naturligvis en del i de tre uger den stod på, men der var bestemt også tid til både afslapning og at komme ud og se noget af Fiji! Cirka halvdelen af holdet valgte at tage dykkercertifikat – jeg var ikke én af dem, da jeg foretrækker aktiviteter hvor jeg har hovedet over vandoverfladen – eller i hvert fald tæt på! Men er man overbevist om at man skal have dykkercertifikat, kan Fiji bestemt anbefales som stedet hvor man tager det. Der er nemlig også mulighed for at komme ud at dykke med hajer når man har taget sit certifikat, og at dømme efter reaktionen på mine rejsefæller, så er det en oplevelse for livet!

Vores måned på Fiji lå jo hen og jul og nytår, hvilket gav vores ophold til en ekstra særlig oplevelse, og muligheden for at fejre højtiden på en helt anden måde, end vi er vant til.
Juleaftensdag var en speciel dag. Julestemning var der absolut ikke særlig meget af – den er svær at finde frem, når solen skinner og der er 30 grader varmt! Så vi tog en tur på stranden og badede, og så skulle der da lige tages et billede af hvor man står i vandet med nissehue på! For hvem kommer lige til at prøve det igen - at stå i vandet i Fiji på selveste juleaften?

Nytårsaftensdag var der fuldt program for mit vedkommende. Jeg stod op kl. 6.00 for at tage på river rafting-tur! Som den eneste i gruppen havde jeg valgt at tage på denne tur – det meste af gruppen rejser videre til Australien, hvor de får mulighed for at prøve noget mere vildt river rafting, så forståeligt nok at de valgte at springe river rafting på Fiji over. Men det var nu en god tur!!!!
Et par dage efter nytår var det så tid til at tage afsked med Pacific Harbour, og det personale som vi på bare tre uger var kommet til at holde så utrolig meget af… Det gav en klump eller to i halsen, da hele personalet stillede sig op og sang afskedssang for os… Det var meget rørende! Jeg elsker Fiji og de fantastiske mennesker der lever her!

Ikke desto mindre var det nu på tide at vende snuden hjem mod Danmark. En måneds oplevelser rigere. En måned som har været en af de fedeste måneder i mit liv, noget af det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv! Det har været en måned, som har givet mig modet til at træffe nogle beslutninger. Jeg er blevet mere afklaret omkring hvad jeg vil, jeg er blevet mere selvsikker, og har lært mig selv bedre at kende. Jeg kan kun anbefale andre at tage af sted på denne tur! Om du er 18 eller 35 år – gør det! Du vil opleve et fantastisk fællesskab sammen med ca. 30 glade unge mennesker, der alle er indstillet på at få den fedeste tur! Og alt er arrangeret perfekt fra Dansk Studie Centers side! Der er styr på tingene, og vores guide, Ann Repp Olsen, har været helt fantastisk! Stor tak til dig, Ann!


dreng_og_barn_1.jpg



Kim C. Midtgaard, 29 år, Aabenraa.

Vietnam - "Forelsket i Nha Trang"

Nu syntes jeg, at det var min tur til at fortælle lidt om min fantastiske rejse til Vietnam. Der sker hele tiden så meget, så det er svært at få taget sig sammen, men i den her weekend er 30 af vores hold taget på en weekend tur, men jeg har besluttet at blive hjemme.

Lige nu sidder jeg på Crazy Kim, prøver desperat at komme lidt væk for solen. Det kan godt blive for meget med 32 grader hele dagen, men skønt er det sku.
Jeg er nok den fra vores hold, der har forelsket sig mest i Nha Trang, den by hvor vi bor. Jeg har på ingen måde lyst til rejse her fra om en uges tid. Ikke nok med at alle danskerene på holdet er fantastiske, så har jeg også knyttet mig utrolig meget til rainbow og sailing club dykkerne. De bliver svære at sige farvel til.

Nha trang bliver så hurtigt et nyt hjem for en. Efter undervisningen, går turen som regel til Lousiane strand, hvor man snupper sig en liggestol og tulrer rundt i den dejlige svømmepool. Det kommer jeg rigtig meget til at savne. Om aftenen lyder det som regel på en enten lille eller stor bytur. Vi starter som regel med en drink paa enten Crazy Kim, der er blevet et stamsted for os danskere, der bliver tit spillet dansk musik, men vi har efterhånden forelsket os lidt mere i Guava, der er lidt mere lounge agtig. Når de to steder lukker, bevæger vi os ned til Sailing Club, hvor vi danser os svedige hele natten.

De venskaber jeg har fået hernede, er venskaber for livet, det er jeg sikker på. Hvis jeg nogensinde tager hjem, så glæder jeg mig til at se dem alle sammen derhjemme. Hernede er livet bare ikke andet end skønt, og jeg er blevet fuldstændig bidt af at dykke. I morgen skal jeg begynde på et nyt kursus der hedder advanced, det bliver super godt. Jeg kan kun anbefale det til alle, det er virkelig en oplevelse for livet.

Hvis der er nogen, der går og overvejer at tage ud og rejse, er tropisk højskole en super fed måde at gøre det på. Jeg tror ikke, nogen fortryder det. Det forandrer virkelig en for livet, og jeg har nu fundet ud af, at der er andre ting end bare uddannelse, uddannelse og uddannelse. Nu vil jeg bare gerne opleve verden.


Mange hilsner fra Camilla, Vietnam forår 2008

Vietnam - "På besøg hos lokale"

Hej allesammen.
Siden jeg har skrevet sidst, er der sket en masse. Jeg skulle som sagt tage afsked med Nha Trang, hvor vi har været i 6 uger. Det var på en måde rart at skulle videre, men alligevel sørgmodigt, fordi jeg har knyttet mig meget til byen i den tid, jeg har været der. De sidste par dage var jeg hjemme hos to vietnamesere, det var en kæmpe oplevelse. Den ene gang hos en tjener fra Crazy Kim (en af stambarerne) og den anden gang hos en tjener fra Cheers Café sammen med Søren og Jens fra holdet.

Jeg må først sige, at det faktisk var helt tilfældigt, at jeg blev inviteret hjem til Vu, tjeneren fra Crazy Kim. Han ringede en eftermiddag, og spurgte, om vi ikke skulle fejre, at han havde fri fra arbejde. Så vi kørte ellers afsted mod hans hjem, som han godt nok havde sagt lå lidt uden for centrum. Men vi kom rigtig på landet. Efter 20-25 minutters kørsel på vores motorcykler nåede vi hans lidt primitive hus - set med danske øjne. Jeg vidste godt, at hans familie er fattig, så intet skulle chokere mig. Men vi satte os ind for at spise friskplukket mango, efter at have hilst på hans mor, far og søstre. Det var altsammen meget spændende. Efter et par timer kørte jeg hjem igen. Vu tjener ca. 1 million dong inkl. drikkepenge på en måned (altså ca. 330 kr). Han arbejder fra 21 til 01, og skal derefter køre den lange vej hjem. Han har også andre bijobs for at hjælpe sin familie. Hans far er farmer, og moderen er arbejder (hvad hun præcist laver blev jeg aldrig klar over). Men de tjener ikke nok til at kunne forsørge familien, hvis søstrene også skal gå i skole. Og i Vietnam er det almindeligt, at børnene får arbejde efter de stopper i skole, for at de kan "betale tilbage" til forældrene. Det er også børnene, der skal sørge for deres forældre, når de bliver gamle. Men Vu er dog glad for sit job paa Crazy Kim, for forholdene og lønnen er meget bedre end de andre jobs, han kan få. Og det er det vigtigste!!!

Det andet besøg, jeg var på, var hos Bich (udtales Bic) fra Cheers Café, der er en restaurant i Nha Trang. Bich er rigtig god til engelsk i forhold til de fleste, og hun læser engelsk på universitetet for at blive turistguide en dag. Jens og Søren var med på deres motorbikes, og vi kørte hjem til hendes families hus i centrum. Forholdene var små, men det var virkelig hyggeligt, og man må sige, at der blev sørget for os. Vi blev enige om at køre ud til resten af hendes familie, der bor på landet - ligesom Vu. Det gjorde vi derfor, og ankom 10-15 minutter senere til et fint lille hus, hvor vi blev inviteret indenfor. Hendes familie kan ikke have set turister særligt mange gange, for vi blev virkelig kigget på, og de synes, at vores hud og næser var det sjoveste at gøre grin med.

Efter lidt vand, gik vi os en tur forbi deres katolske kirke, og forbi den lokale skole, hvor hendes tante underviser. Vi fik lov til at komme ind for at se skolen, og da alle fik fri, blev vi virkelig overfaldet af børn, der alle råbte "Hello!" i munden på hinanden. Vi snakkede lidt med tanten, der fortalte om en lille pige, der hver dag stod uden for skolen, fordi hun ikke havde råd til at komme i skole. Hun var blevet forældreløs sammen med sin storebror for et år siden, og bedstemoderen havde ikke råd til at sende andre end broderen i skole. Han havde ikke råd til skriveredskaber, som Bichs tante derfor havde sørget for at betale af egen lomme. Vi fik at vide, at det koster 300.000 dong for et helt års skolegang i de mindste klasser, og det er helt vildt at tænke på, at bedstemoderen ikke har råd til at betale 25.000 dong om måneden, der svarer til ca. 8,50 kr.

Vi besluttede derfor hurtigt at betale tanten de 300.000 dong, som hun nok skulle sørge for at administrere til at betale for pigen. For hvis hun selv havde fået pengene, så havde bedstemoderen ikke brugt dem på skolegang. Tanten ville sørge for at betale skriveredskaber som til broderen, og at hun kunne starte dagen efter. Utroligt at så lidt kan hjælpe så stort. Vi blev enige om at håbe på det bedste, men tanten virkede enormt troværdig, og Bich har jo været vores veninde i Nha Trang i mange uger. Vi tog tilbage mod byen, og sagde farvel til Bich samt tak for en enormt dejlig eftermiddag.

Et par dage efter var vi så nødt til at sige farvel til det hele, men jeg er sikker på, at det ikke bliver sidste gang, jeg skal tilbage til Nha Trang. På de 6 uger nåede jeg at få mange venner blandt vietnameserne - blandt andet turarrangoeren Phil, der ejer Red Apple Club (stambar) samt Red Apple Travel og Highland Tours, der har arrangeret de fleste af vores ture. Han og alle hans venner har været sjove at hænge ud med, og jeg kommer til at savne dem alle.

Vi fløj til Da Nang, hvor vi skulle med bus en times tid til Hoi An. Her blev vi indlogeret på hotel, og skulle efterfølgende på City Walk rundt til en pagode og den japanske bro. Vi fik også set This families skrædderbutik (Thi er Bosses, vores rejseleders, kone). Allerede den dag fik vi snuset lidt til de mange skrædderbutikker, hvor vi fik tiden til at gå med shopping de næste par dage. De to efterfølgende dage var reserveret til shopping. Der blev virkelig shoppet amok, og fredag blev det derfor lige tid til lidt kultur, hvor vi så nogle templer et stykke fra Hoi An, i et område kaldet My Son Holyland.

Lørdag var der igen shopping, og tid til lige at faa rettet det sidste til inden vi fra This butik fik sendt alt hjem. Postvæsenet kom simpelthen til os, fordi de ved, hvor meget vi sender hjem. Alt i alt blev det til ca. 600 kg for alle 40. Vi var samlet set blevet 90.000 kr fattigere, så man må sige, at vi for Hoi An har været gode kunder. Selv fik jeg syet to jakkeæet, 4 skjorter, en vinterfrakke, en almindelig frakke, et par bukser og en blaizerjakke - foruden de ting jeg købte på markedet. Det blev til 14,5 kg, der skulle sendes hjem, og jeg fik handlet for 2800 kr. ENORMT billigt når man tænker på, hvad jeg fik - og så endda skræddersyet. Lørdag var alle rigtig trætte efter 4 dages shopping, og vi var på en måde glade for, at vi skulle lidt væk fra al den shopping. Turen gik videre med bus til Hue, hvor vi søndag eftermiddag blev indkvarteret.

De næste dage står på kultur, kultur og atter kultur i kejserbyen Hue. Jeg skriver snart igen. Haaber alt er vel derhjemme.
Mange hilsner fra Christian Vietnam Forår 2008
Klik her og bestil vores brochure eller se den online


Copyright © 2011 Dansk Studie Center – M D Madsensvej 1B, 3450 Allerød, Tlf. 48 17 10 60, info@danskstudiecenter.dk