Nogle af vore kursister ønsker at rejse videre efter kurset, hvilket vi selvfølgelig kan være behjælpelig med. Hvis dette er aktuelt, skal du have en anden type flybillet, som enten er gyldig i seks eller tolv måneder. Den type flybillet, der altid hører med til vores kurser, er normalt en tre-måneders gruppebillet, der hverken kan forlænges eller ændres.
Er du meget i tvivl om, hvor længe du vil være væk eller om du kan finde nogen at rejse videre med, anbefaler vi, på baggrund af erfaringer fra tidligere kursister, at du betaler for en billet, der gælder i seks eller 12 måneder. Der skal være fastsat en hjemrejsedato på flybilletten (f.eks. den dato, holdet rejser hjem, hvis du er meget i tvivl). Hjemrejsedatoen kan ændres mindst én gang ude på destinationen, afhængig af flyselskab. Prisen på en sådan flybillet afhænger af, hvilket land man skal til.
Hvis du gerne vil i kontakt med andre, der ønsker at rejse videre fra dit hold, kan du kontakte os. Så sørger vi for at viderebringe informationerne til dine medkursister, der har samme ønsker. Dog skal vi modtage besked om dette, SENEST 2-3 måneder inden afrejse.
Hvis du gerne vil i kontakt med en af vores tidligere kursister, der har rejst videre efter endt ophold med Dansk Studie Center, kan man kontakte os. Så vil vi sørge for at formidle kontakt videre til nogle af vores tidligere kursister.
Vi anbefaler også, at hvis du er den mindste smule i tvivl om, hvorvidt du ønsker at forlænge opholdet eller rejse hjem via andre lande, at du ringer til os og får en individuel flybillet. Alle kan få en individul flybillet mod et tillæg.
Husk at du skal opgive den ønskede hjemrejse dato og det ønskede hjemrejse sted, når du ringer på 48 17 10 60 for at få en individuel flybillet.