Dsc_Logo_Mobil.png

Dansk Studie Center

Højskole i Udlandet
Mobil-hamburgermenuGroen
Se anmeldelser på Trustpilot
Følg Dansk Studie Center på Instagram
Følg Dansk Studie Center på Facebook
Deltager Login
DSC Verden
youtubeicon

VÆRDITWIST: HVORDAN FÅR VI UNGE VÆRDI?

På højskoleophold i Thailand, forår 2011

Af

Christine F. Brændstrup (22 år) 

Stine Aya Schweitz (21 år) 

Camilla K. Soelberg (21 år) 

Line Schmidt Christensen (19 år) 

Anders Lundgaard (19 år)

Alexandra Felski (19 år)

 

En debat om danske værdier med vægt på ’familien, lokalsamfundet, den moderne livsstil, og personligt ansvar’ kan for mange af os unge lyde som et oplæg til en søndagsprædiken. Men regeringen har valgt at nedsætte en værdikommission, der netop skal undersøge hvilke værdier, der er af betydning for danskerne. Så hvad med os unge, som trods alt er dem, der skal bære det danske samfund videre? Kommer vi til at kunne præge debatten? Hvad er vores ”værdier”, og hvor meget betyder de egentlig for os? 

 

Højskoleophold i Thailand 

Disse spørgsmål have vi - tyve unge (18-25 år) fra forskellige steder i Danmark - sikkert aldrig stillet os selv, da vi d. 4. januar 2011 stod i Kastrup lufthavn, vidt fremmede for hinanden. Vi havde heller ingen ide om hvad vi gik ind til, men de efterfølgende fire måneder boede vi i den lille by, Fisherman’s Village, på øen Koh Samui i Thailand. “Dansk Studie Center” (DSC) var arrangøren for vores højskoleophold, og undervejs i forløbet oplevede vi Thailand og andre asiatiske lande på helt tæt hold, samt blev undervist i bl.a. thailandsk kultur, personlig udvikling, projektstyring og filosofi. 

I forbindelse med vores filosofiundervisning blev vi konfronteret med nogle af de aktuelle samfundsdebatter som foregik i Danmark. Seks af os blev grebet af idéen om ”danske værdier”, og vi besluttede os for at bidrage med et debatindlæg til regeringens nye Værdikommission. 

 

En ny ”no future”-generation?

Vi ville gerne diskutere værdier for danske unge i alderen 18-25 år, der endnu ikke var påbegyndt deres videregående uddannelser. Men en sådan debat om unge danskeres værdier blev sat på spidsen, desto mere vi hørte om umotiverede unge, svækket uddannelseslyst og -niveau, ungdomsarbejdsløshed, og efterlønsdebatterne. Vi læste f.eks., at under den økonomiske krise er 85.000 unge under 35 år røget ud af det aktive arbejdsmarked, at de unge udgør 60 procent af faldet i beskæftigelsen fra 2008 til 2010, og at hver femte unge ikke får en videregående uddannelse. Denne undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser også, at det er de 18-24-årige, der er hårdest ramt. 

Disse bekymrende tal har ledt flere samfundsdebatørere, som f.eks. opinionsredaktøren på Politiken Per M. Jespersen, til at kritisere regeringens nye værdikommision: ”...i stedet for nu at nedsætte en værdikommission ville det have klædt regeringen, hvis den havde nedsat en egentlig ’ungdomskommission’, der kunne gennemtrawle de unges vilkår, skabe debat og lægge op til løsninger. Spørgsmålene står i kø: Hvorfor er den sociale mobilitet gået i stå? Hvorfor svækkes uddannelseslysten? Hvordan motiverer man ikke-boglige unge til at tage en uddannelse? Ja, hvordan undgår vi en ny ’no future’-generation?” (’En ny ’no-future’-generation er på vej’ i Politiken d. 26 feb. 2011). 

I stedet for at bortskrive værdikommissionen på forhånd, er en løsning måske netop at se en del af kommissionens arbejde, som en måde at få indsigt i de unges interesser, meninger, og holdninger. At forstå vores vilkår, hvorfor vi handler som vi gør, eller hvorfor vi ikke handler, kan i høj grad være et spørgsmål om hvad der har værdi for os.

 

Værdidebat (eller mangel på samme)

Vi valgte at henvende vores debat til de danske unge i alderen 18-25 år, som også var taget ud og rejse med DSC, og derfor befandt sig forskellige steder i verden (f.eks. USA, Mexico, Costa Rica, Australien, New Zealand, Fiji, eller Vietnam). I nye omgivelser, hvor kultursammenstød er dagligdag, står ens værdier klarer i ens bevidsthed, og det er nemmere at snakke om de muligheder, som man faktisk har hjemme i Danmark.

Vi udarbejdede et spørgeskema der spurgte til de unges værdier, meninger, holdninger, og interesser i forbindelse med værdikommissionens egne fire debatemner (se Værdikommissionens Kommissorium). Med hjælp fra DSC sendte vi spørgeskemaet rundt til 17 forskellige hold (ca. 425 unge). Det viste sig dog, at kun 21 deltagere havde bidraget til diskussionen med begrundet besvarelser. Derimod var der 47 deltagere, som havde taget sig tid til at kigge på spørgsmålene, men ikke svaret. 

Var de manglende svar et udtryk for at spørgeskemaet skulle have været nemmere og hurtigere at besvare? Eller er det fordi vi er ude og rejse, at vi ikke tager os tid til at svare? Men så spurgte vi os selv: ”Ville vi have svaret på spørgsmålene, om så de var forholdsvis nemme at besvare, og vi var hjemme i Danmark?” Måske betyder spørgeskemaets resultat (eller mangel på samme) netop, at vores generation er vanskeligere at motivere, hvad end det angår uddannelse, sociale arrangementer og events, etc. Er vi som Per M. Jespersen mener blot endnu en ”no future”-generation, med risiko for at blive tabt på gulvet? På den anden side, synes det ikke at være svært for arrangørerne af Distortion at få 100.000 unge ud i Københavns gade i fem dage i træk. Så måske er kommissionens fire debatemner bare ikke noget som fanger vores interesse. 

Istedet for at lukke vores værdidebat ned, valgte vi alligevel at tage de svar vi havde fået, for at se om svarene afspejlede samme refleksioner og måder at tænke på. 

 

Selvrealisering i sociale rammer

En af de gennemgående reflektioner, som formentlig står stærkere i vores bevidsthed netop fordi vi er væk fra Danmark, er det “at være sig selv” og blive respekteret for det, som Anonym deltager (23 år) fra USA-holdet pointerer: ”Vi skal hver især have respekt for hinandens 'særheder' og personligheder og der skal være plads til alle.” Vi er meget fokuseret på at have friheden til at være os selv, med alt hvad det indebærer af tatoveringer, piercinger, tøjstil, musiksmag, osv. Men muligheden for ”selvrealisering” kræver netop, at man lever i et samfund, der vægter individuel frihed. At kunne være sig selv er, ifølge Katja (20 år) fra Costa Rica/Mexico-holdet, retten ”til at leve mit eget liv og ret til at udforme min egen fremtid… Man ser så mange andre samfund i verden, hvor befolkningen er nød til at indrette sig. Jeg mener, at jeg har gode muligheder i Danmark for at udforme mit liv som jeg ønsker mht. familie, uddannelse og privat. Jeg kan sige hvad jeg har lyst til i samfundet og deltage så meget i det omgivende samfund som jeg har lyst til.” Dvs. det at være sig selv indebærer også at kunne have sine egne meninger og interesser og ytre eller udleve dem, når man vil. Maiken (20 år) fra Thailand-holdet mener, i forbindelse med spørgsmålet om personlig frihed netop, at ”alle de grundlovmæssige rettigheder såsom ytringsfrihed, forsamlingsfrihed etc. er basale for et frit og velfungerende samfund. Derudover rettigheden til at være sig selv, have sine egne meninger, osv.” 

Så vi vil ses, høres, og respekteres for hvem vi er i alle henseender, og det får vi i høj grad lov til i Danmark. Vi er måske derfor i bund og grund en folk individualister i danske rammer, men betyder det at vi kun finder interesse i os selv og ingen andre? Er det virkelig svaret på, at der synes at være en ny ”no future”-generation på vej, eller er vi ikke bare individualister på samme niveau, som andre generationer har været tidligere?

Godt nok vil vi ses, høres og respekteres, men paradoksalt nok viser en anden gennemgående refleksion i vores undersøgelse, at vi vil være os selv sammen med andre. Vi hungrer efter fællesskab og sammenhold, og det er blevet en del af vores identitet. Fundamentet for at kunne realisere sig selv er, ifølge Maria (20 år) fra Australien-holdet, at ”lige meget hvad der sker, så vil min familie altid være der for mig og støtte mig i de valg jeg tager. Det, at jeg ved, at jeg har en sikker base, tror jeg gør, at jeg har lettere ved at kaste mig ud i nye ting.” En pointe som Ditte (24 år) fra Costa Rica-holdet støtter: ”Det er vigtigt for mig, at mine venner er der for mig, og at de er oprigtige, både på godt og ondt!” Fællesskabet, som vi er en del af både blandt familie og venner, er med til at give os den tryghed, der muliggør at vi kan finde ud af hvem vi er, og at vi så tør være os selv. Det er nok en af grundene til at mange af os har valgt at rejse med ”Dansk Studie Center”, i stedet for at være ”backpacker”. 

 

Tryghed & anerkendelse

Tryghed er noget, der fylder i vores bevidsthed, og vi finder trygheden i fællesskabet med andre. Dette ses også på arbejdsmarkedet og i forbindelse med valget af fagforeninger. En undersøgelse, vi fandt frem til, fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd viser nemlig, at tryghed er en af de grundlæggende motivationsfaktorere, når unge melder sig ind i en fagforening, og når de søger nyt job. Som professor ved Institut for Organisation under CBS, Henrik Holt Larsen siger, så ”for tre-fem år siden var de unges hjerner kemisk renset for et oplevet behov for tryghed. De unge sagde ”Mig først” og ikke ”1. maj”...I dag er det virksomhederne, der kan vælge og vrage, og der er kæmpestor ungdomsarbejdsløshed. Dermed kommer tryghed til at fylde meget mere på de unges nethinde.” (’Unge søger tryghed og indflydelse i fagforeningen’. FTF analyse, 1. maj, 2011.)

Men i de sociale fælleskaber skal der skal stadig være plads til ”mig” som enestående individ, ellers føler jeg mig ikke respekteret og muligvis derfor utryg. Nogle faktorer der har hjulet vores generation til at bevare trygheden og fællesskabsidentiteten, uanset hvor vi befinder os, er bl.a. sociale medier som facebook, twitter, skype, messenger og de nye smartphones. Disse medier har været af afgørende betydning for vores ophold i Thailand. Vi kan nemlig altid komme i kontakt til vores anerkendende, støttende og respekterende sfære: vennerne, familien eller andre, der kan bekræfte og ”like” os, som den person vi er. 

 

Til unge for unge

”Muligheden for selvrealisering”, ”respekt”, og ”tryghed”, er de værdier som har været mest gennemgående i vores undersøgelse. Men er det virkelig værdier, som får os unge op ad sofaen? Da vi lavede spørgeskemaet, valgte vi meget bevidst ikke at nævne ”danske værdier”, fordi vi selv oplevede ordet ”værdi” som et slags manipulationsord, der fik os alle til at svare ting som bl.a.: ”Sovs og kartofler”, ”Dannebrog” og ”ytringsfrihed”. Men da vi efterfølgende snakkede sammen om, hvad vi egentlig mente, var vores værdier, indså vi også, at værdier er en alt for abstrakt størrelse for os. Enten har vi bare ikke værdier, men motiveres af ting som har betyding for os, eller også er vi bare ikke klar over, at det vi har faktisk er værdier. 

Vi mener, at måden vi motiveres på og er socialt engagerede, i størstedelen af tilfældene blot er baseret på, hvad vi finder interessant og brænder for, som Anonym deltager (23 år) fra USA-holdet siger: ”Nogle ting engagerer jeg mig i, andre ikke. Det jeg engagerer mig i, er det jeg brænder for og ganske enkelt ikke kan lade være.” Men igen er det vigtigt for os ikke kun at være os selv i disse aktiviteter, men også at have nogen som vi kan dele vores interesser med. Problemet bliver derfor, om vores sociale engagement i sidste ende kun referer til vores egne omgangskredse og interessefællesskaber. Dvs. bliver socialt ansvar og engagement for os blot et spørgsmål om ”til Unge for Unge”?

Hvis det er tilfældet, møder den nye værdikommission formentlig op i de danske forsamlingshuse, og ”vi unge” er ikke blandt publikum. Værdikommisionens debatter er formentlig hverken noget vi har lyst til, eller kan forholde os til. Vi vil gerne ses, høres, og respekteres, men det skal til dels forgå på vores egne præmisser. Præmisser hvor vi ikke kun er publikum, men fra starten er medskabere, så de politiske debatter ikke bliver for ”langhåret” med fokus kun på de voksne, politikerne og akademikerne. 

 

Vores stemme!

Så er vi en ny ”no future”-generation? Vi hælder mest til at sige ”nej”. Nu er vi kommet hjem efter 4 måneder i Thailand, og vi har alle fået mere erfaring, blevet klogere på mennesker og fremmed kulturer, og vi står den dag idag med ambitiøse planer for vores fremtid. Vi unge er derfor alt andet end demotiveret og dovne. Vi er faktisk meget engageret i både vores eget liv, men også i politik og i frivilligt arbejde, som to undersøgelser fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) viser. Her ses vi dog som den nye 68’er generation, men vi er mere end det. Vi vil ikke kun det kollektive, som vores værdidebat viser, vi vil os selv og vores egen vej i fællesskabet. Vores kamp for selvrealisering mistolkes dog ofte af resten af samfundet, og vi klandres for at være egoister og en ”tabt generation”.

Men, i stedet for at dømme eller tvinge os unge, skulle vi alle, unge som ældre, søge gensidig kommunikation. For at give unges stemme en samfundsklang, er det formentlig, som vores værdidebat også viser, et spørgsmål om skabe ’tryghed’ og ’respekt’ i diverse samfundsorganer. Men så kræver det også, at der faktisk er nogle steder, som vi kan komme itale. Som f.eks. en tredje DUF undersøgelse viser, er det kun 39 af landets 98 kommuner, der har et formelt ungdomsorgan, hvor unge kan få indflydelse i lokal-demokratiet. Og nu står vi med en værdikommission, som ønsker at kortlægge og italesætte dansker værdier, hvor det igen af forskellig årsager er muligt, at vi unge ikke bliver repræsenteret. Der er simpelthen brug for en bedre forståelse af os unge, og dermed steder hvor vi unge føler os trygge, respekteret, og hvor vi kan ytre os. Vi er Danmarks fremtid, vi har meget på hjertet, og vi vil faktisk gerne bidrage og høres. 

På opfordring om gensidig kommunikation i forhold til Danmarks værdidebat har vi seks unge derfor taget første skridt, og lavet en kortfilm om vores ungdomsværdidebat, som vi har sendt til værdikommissionen. Vi afventer svar fra kommissionen, som har modtaget materialet.

 

Gruppen har også lavet en video om de danske værdier. Find videoen "Hvad er vores danske værdier?" nederst på Video siden

Bestil vores katalog
DeltagerLogin
Dansk Studie Center - Hejrevang 11A, Allerød - +45 48 17 10 60 - info@danskstudiecenter.dk
Copyright © 2017
Kontakt os
genveje.png

Dansk Studie Center

Hejrevang 11A, 1. sal

3450 Allerød
 

Send e-mail

 

Mandag - torsdag 9-16

Fredag 9-15

dropdownUP_arrowSort

Til toppen af siden