Nysgerrig på verden, dig selv og andre?
Vil du opleve verdens fantastiske kontraster, udvikle dig personligt og mærke et ubeskriveligt og unikt sammenhold med andre danske unge?
Vi har specialudviklet en rejse for unge med fokus på kultur, natur, personlig inspiration og eventyr. De mange planlagte udflugter og aktiviteter på rejsen giver dig både de største highlights på destinationerne, og sørger også for at du får lov at opleve landet og kulturen ”bag facaden”.
Mere end 20.000 tidligere deltagere på Højskole i Udlandet har fortalt os, præcis hvilke eventyr der er de bedste, og på deres anbefaling har vi sammensat vores højskolerejser. Der er altid en dansk rejseleder med på hele rejsen, som har styr på alt det praktiske, hjælper med aktiviteter og ikke mindst arbejder med at styrke fællesskabet.
Vi lægger stor vægt på, at undervisningen er brugbar og relevant for dig, og styrker dine kompetencer og giver afklaring for dig om din fremtid.
I friperioder og på fridage er det dig selv og din fantasi der bestemmer, hvordan tiden skal bruges sammen med resten af holdet eller i mindre grupper.
”Som rejseleder får jeg lov at følge unge på deres livs indre og ydre rejse. Den er enorm den udvikling, der finder sted i løbet af de måneder, de er afsted, og det er i høj grad denne udvikling, der driver mig. Jeg tror på, at rejser gør os til bedre mennesker. Vi udvider vores horisont og bliver mere bevidste, tolerante og forstående over for kulturer, miljøproblematikker og sociale sammenhænge. At kunne være med til at give de unge en bredere verdensforståelse og et dybere personligt fundament, er klart min største motivation. Og så findes der ikke noget federe end at se overraskelsen og fascinationen i deres øjne, når de oplever noget for første gang." - Sara Helmark, rejseleder Dansk Studie Center
Gå på oplevelse herunder og find ud af, hvilken højskole i udlandet der passer til dig!
Oplev New Zealands sneklædte bjergtinder, unikke marineliv, grønne dale fyldt med får, store åbne vidder, vulkaner og adrenalinpumpende aktiviteter, Australiens kænguruer og koalaer, koralrev og regnskove, spændende byliv, surfing, sol og fantastiske strande og afrund til sidst din oplevelse på ø-paradiset Seychellerne, der har en betagende smuk og uberørt natur.
3 måneders højskoleophold med undervisning Maoriernes kultur og historie, Kommunikation & Personlig Udvikling samt Sport, Krop & Personligt Drive.
Rejsen starter i New Zealand, hvor I skal rystes sammen den første uge og bl.a. på hvalsafari og ud at svømme med vilde delfiner i åbent hav. Herefter skal I på 3 ugers intens rundrejse gennem New Zealand. I fortsætter til Australien og får undervisning i Kommunikation & Personlig Udvikling i strandbyerne Cairns og Byron Bay, og skal derefter besøge Sydney, inden I rejser mod tropeparadiset Seychellerne. Her får I 2 ugers undervisning i Sport, Krop & Personligt Drive, inden I rejser hjem til Danmark.
Du kommer hjem med ny viden om verden og nye perspektiver på din egen tilværelse, en masser venskaber i hele Danmark, samt inspiration og afklaring til at vælge, hvad du vil bruge din tid og din fremtid på.
DSC’s kvalitetspakke inkluderer altid:
I ankommer til Christchurch på Sydøen af New Zealand. Herfra fortsætter I direkte nordpå til kystbyen Kaikoura, der er kendt som et af verdens bedste steder at observere marineliv. Her skal I svømme side om side med vilde delfiner i det åbne hav, på hvalobservationstur og se kolonier af sæler på helt tæt hold. Herefter kører I videre med bussen sydpå til Lake Tekapo, hvor I kan se Mount Cook, New Zealands højeste bjerg.
Næste stop er fascinerende Queenstown, som byder på et væld af adrenalinaktiviteter som skydiving og bungy jumping. Her har I fire fridage til at udfordre jer selv, nyde det flotte landskab og slappe af på byens havnefront – kun din fantasi sætter grænser i Queenstown. I fortsætter til den berømte Fox Glacier, hvor I skal vandre i gletcherområdet, mens en lokal guide fortæller om naturen og dens forandring. I skal også gå rundt om flotte Lake Matheson og se Mount Cook spejle sig i den blanke sø, inden I fortsætter op til Punakaiki, hvor havet igennem millioner af år har dannet tusindvis af pandekageformede klipper.
I fortsætter videre op til solskinsbyen Nelson, der ligger midt på Sydøens nordlige kyst og tæt på den store Abel Tasman National Park. I Nelson har I 3 fridage, hvor I kan udforske den flotte nationalpark på en vandretur eller i havkajak med en overnatning i parken undervejs. I kan også tage på vinsmagning eller bare nyde byen, solen og stranden.
Med færge fra den lille kystby Picton forlader I Sydøen og sejler gennem smukke Marlborough Sounds til hovedstaden Wellington på Nordøens sydlige kyst. Her er der tid til at opleve det pulserende storbyliv på byens mange caféer, barer og restauranter, i de hyggelige shoppinggader, eller på byens alsidige havnefront. Fra bylivet fortsætter I op mod Tongariro National Park, hvor I kan tage på New Zealands smukkeste heldags vandretur, Tongariro Alpine Crossing, over øde vulkanområder og klippeformationer, forbi cyanfarvede søer, igennem grønne enge og tæt skov - en vandretur, du aldrig vil glemme. Undervejs kan du også bestige "Mount Doom" fra Ringenes Herre-trilogien.
Med bus går turen videre til Rotorua, hvor I skal opleve aktive gejsere, boblende mudderpøle og varme kilder. I har også nogle fridage i Rotorua, som ud over de varme kilder byder på gode muligheder for bl.a. river rafting og mountainbiking.
I skal også opleve de underjordiske drypstenshuler, Waitomo Caves, inden I kommer til den hyggelige kystby, Paihia. Her skal I besøge Maori-museet i Waitangi og på en heldagsbådtur rundt i Bay of Islands, hvor I bl.a. skal vandre på nogle af de små øer i bugten, sejle i kajak og bade, mens stjernerne pryder nattehimlen.
Sidste stop i New Zealand er landets største by, Auckland, hvor I har en fridag til f.eks. at nyde udsigten fra byens Sky Tower, inden I sætter kursen mod Australien.
I ankommer til den lækre strandby Cairns i Australien, hvor I først har nogle fridage til at udforske byen og kysten, inden I påbegynder 3 ugers undervisning i Kommunikation & Personlig Udvikling med en dygtig og inspirerende, dansk underviser. Undervisningen, som afsluttes i Byron Bay, giver dig nogle teknikker og redskaber, så du bliver bedre til at kommunikere og argumentere for dine synspunkter. Med den personlige udvikling skal du finde dine stærke sider og blive afklaret omkring, hvad der er vigtigt for dig i livet. Der er fokus på at give dig nogle redskaber, så du får styrket dine kompetencer og bliver i stand til at træffe de rigtige valg for fremtiden.
Cairns og Byron Bay skaber en ideel ramme for undervisningsforløbet, og i fritiden kan I sammen nyde de lækre strande og vandet, måske surfe, tage dykkercertifikat eller gå nogle fantastisk flotte ture. I byerne er der masser af hyggelige caféer, restauranter og barer samt supermarkeder med et stort udvalg af madvarer og andet.
Efter undervisningsforløbet er afsluttet, har I en friuge i Byron Bay til at opleve endnu mere af hvad byen, eller resten af Australien, har at byde på. F.eks. en udflugt ind til den uendelige outback, hvor du kan spise mad tilberedt over bål og sove under en helt fantastisk stjernehimmel. Efter en hyggelig friuge med nye oplevelser og tid til at tænke over, hvad I har lært i løbet af de sidste uge, fortsætter I til Australiens største by, Sydney.
I den dynamiske metropol Sydney skal I på sightseeing og bl.a. se Operahuset, Sydney Harbour Bridge, Darling Harbour, Bondi Beach og det historiske Paddington. I har også nogle fridage til at udforske byen eller regionen på egen hånd, f.eks. de flotte Blue Mountains uden for byen. Efter inspirerende undervisning, strand- og storbyliv i Australien, skal I opleve en helt anden kultur, når I rejser til det lille ø-paradis, Seychellerne.
Seychellerne er et af de mest eksotiske og unikke steder i verden. Næsten 1000 meter høje bjerge rejser sig fra kanten af kysten, store granitblokke ligger spredt ud i det krystalklare, turkisblå hav, og de store palmer vajer i vinden. Gå rundt og nyd det hele, mens du hilser på de smilende lokale. Her finder du det rigtige paradis.
Efter et par dage til at falde til på Seychellerne - det er ret nemt - påbegynder I 2 ugers spændende og aktiv undervisning i Sport, Krop & Personligt Drive, med en kompetent, dansk underviser, der brænder for at gøre en forskel for jer hver især. I skal udfordres med nye sportsgrene, udnytte den fantastiske kulisse, og arbejde selvstændigt med egne personlige mål, alt imens I har det sjovt og får ny viden om krop og motion, som I anvender i den daglige undervisning.
Efter 2 ugers givende undervisning har I en friuge til at opleve og fordybe jer i Seychellernes natur og kultur på egen hånd. Stedet er kendt for at have nogle af verdens bedste strande, og I kan tage på bådture for at se delfiner, snorkle i det krystalklare vand og dykke blandt farvestrålende fisk. Seychellernes unikke natur byder også på gode muligheder for en masse smukke vandreture rundt på øen. I bor på hovedøen Mahé, men har rig mulighed for at tage rundt og se de andre uberørte og smukke øer.
Efter 3 måneders rejse i Oceanien er det nu tid til at vende hjem mod Danmark med ny viden om verden og dig selv, nye venskaber, afklaring og masser af inspiration til fremtiden.
Undervisning jf. program
New Zealand:
Australien:
Seychellerne:
Mulige gratis aktiviteter, som arrangeres af rejselederen undervejs:
Gåtur til Byron Bay Light house
Ikke inkluderet:
NOTE: Ved sen tilmelding (mindre end 2 mdr. før afrejse) skal fly muligvis bookes individuelt. Kontakt os.
Verdens største koralrev, Great Barrier Reef
Dansk Studie Center
Vandtårnsvej 62A,
1. sal E
2860 Søborg
Ring til os:
Tlf. 48 17 10 60
Mand. - Torsd. 11-16
Fredag 11-14