Caroline er tidligere deltager hos Dansk Studie Center og besøgte Ecuador og Galapagos i 2018 og New Zealand, Australien og Fiji i 2019, Costa Rica, Cuba & Mexico i 2022 samt rejste rundt med en gruppe i Sri Lanka i 2023. Caroline arbejder med DSC's sociale medier og online markedsføring.
Caroline er tidligere deltager hos Dansk Studie Center. Hun var i foråret 2023 på rejsen til Ecuador, Galapagos, Costa Rica, Cuba & Mexico. Til dagligt arbejder hun på kontoret, hvor hun blandt andet besvarer mails, sms’er samt opkald. Caroline deler glædeligt og med begejstring ud af sine egne rejseoplevelser med Dansk Studie Center.
Julie er tidligere deltager hos Dansk Studie Center. Hun var i vinteren 2023 med på jordomrejsen Ceylon. Til dagligt arbejder hun på kontoret, hvor hun blandt andet besvarer mails, sms'er samt opkald. Derudover kan du møde Julie ved info- og afrejsemøder, hvor hun hellere end gerne vil svare på spørgsmål og fortælle om hendes egne oplevelser med Dansk Studie Center.
Karina er Senior Flight Specialist og sidder til daglig på kontoret i Søborg, hvor hun står for planlægning, reservation og ændringer af flybilletter. Karina har været i rejsebranchen i over 30 år, hun har rejst i mere end 50 lande og griber enhver chance for at komme ud og opleve verden.
Lina sidder til dagligt på kontoret i Søborg, hvor hun blandt andet arbejder med planlægning af turene. Hun brænder for at skabe værdifulde rejseoplevelser for andre og har mange års erfaring fra rejsebranchen. Hun elsker at opdage nye lande og kulturer, og har rejst rundt i mange af verdens afkroge.
Sara kalder verden for hendes arbejdsplads, og sidder både på kontoret i Danmark og underviser i Kommunikation og Personlig Udvikling på mange af vores destinationer ude i verden. Til daglig har hun ansvaret for rekruttering, sparring og udvikling af alle undervisere der er tilknyttet Dansk Studie Center.
Sara har en baggrund indenfor ledelse, kommunikation og coaching - og udover at være eventyrlysten af sind, elsker hun at rykke, udfordre og støtte mennesker på deres vej.
Simone er tidligere deltager hos Dansk Studie Center og var på det første kombihold til New Zealand og Thailand tilbage i foråret 2006. Herefter blev hun for første gang en del af DSC-teamet på kontoret. Efter at have arbejdet en årrække som sygeplejerske, er Simone nu tilbage på kontoret i Søborg, hvor hun besvarer opkald og mails og udarbejder materialer med stor detaljegrad. Simone har rejst meget, og hun har besøgt mange af vores destinationer, både som rejseleder og på egen hånd.
Thea er tidligere deltager og var i vinteren 2022 ude at opleve verden på Sakura jordomrejsen med Dansk Studie Center. Thea sidder på kontoret deltid, hvor hun besvarer mails og opkald og hellere end gerne deler ud af sine egne rejseoplevelser.
Thea var ude og rejse med DSC til Costa Rica, Mexico og Cuba i 2013.
Nu sidder hun til daglig på kontoret med de kreative opgaver. Fx video, sociale medier, markedsføring og måske møder du hende, når hun er ude og afholde vores informationsmøder. Udover at hun altid er klar på sparring og gode ideer på kontoret i Danmark, rejser hun også ud som rejseleder.
Thomas sidder til dagligt på kontoret, hvor han har ansvaret for rekruttering, oplæring og coaching af rejselederne. Thomas er uddannet inden for medievidenskab og idéhistorie. Han har siden 2010 arbejdet med ledelse og rekruttering hos en bred vifte af organisationer og virksomheder inden for turisme- og kultursektoren, detailhandlen og en global NGO. Thomas er uddannet dykkerinstruktør og fungerer i sin fritid som rejseleder på dykkerrejser. Latinamerika er en favoritdestination, men Thomas har besøgt de fleste DSC destinationer med rygsæk gennem årene. Han elsker vandring i bjerge, dykning med hajer og oplevelser tæt på de lokale.
Anne er ejer af Dansk Studie Center og står bag det dygtige team af ildsjæle der driver Dansk Studie Center. Anne er uddannet indenfor ledelse, økonomi og turisme, og har en fortid som ledelseskonsulent i en international virksomhed. Hun er endvidere certificeret Coach. Hun har været rejseleder på mange af rejserne tilbage i 2001-2004. Anne elsker verdens mangfoldighed og brænder for at skabe en rejse for unge, der udvikler deres forståelse, tolerance og viden om sig selv, andre og verden.
Tine er tidligere deltager hos Dansk Studie Center og var i New Zealand i efteråret 2005. Hun sidder til daglig på kontoret i Søborg, hvor hun besvarer opkald og mails. Derudover står hun for udarbejdelse af materiale til deltagerne og opdatering af deltagerlogin. Tine elsker at rejse og udnytter hver chance for et nyt eventyr. Hun har besøgt mange af DSC’s destinationer på egen hånd.
Nadja er tidligere deltager hos Dansk Studie Center og var på Bali, Gili øerne og Thailand sommeren 2017. Hun har siden hen også været rejseleder på Maldiverne & Sri Lanka og i Latinamerika. Nadja er på kontoret på deltid, hvor hun besvarer opkald og mails. Derudover afholder Nadja informationsmøder, hvor hun fortæller om sine egne oplevelser med Dansk Studie Center.
Jens er ansvarlig for økonomi, markedsføring, IT og medvirker til udvikling af rejser. Han har igennem de sidste mange år besøgt alle destinationerne og elsker at rejse. Jens har været med på banen siden 2000, og har været et dagligt ansigt på kontoret siden 2007.
Dansk Studie Center
Vandtårnsvej 62A,
1. sal E
2860 Søborg
Ring til os:
Tlf. 48 17 10 60
Mand. - Torsd. 11-16
Fredag 11-14