1 ½ måned med fantastisk dyreliv, et væld af lækre strande, en imødekommende befolkning, vandaktiviteter og et utal af adrenalin-kicks, kænguruer, templer, yoga og bæredygtighedsprojekter.
Rejs afsted med fokus på eventyr, mærk friheden og et unikt rejsefællesskab i eksotiske omgivelser!
På rejsen er der både planlagte aktiviter og udflugter, og masser af fritid og fridage, hvor du helt selv bestemmer, hvad du vil opleve, prøve og se. Australien byder på et væld af vandaktiviteter og adrenalin-kicks i fantastiske og solrige omgivelser.
Du skal opleve Brisbanes afslappede storbystemning, surfe ud for kysten i Byron Bay, komme helt tæt på et vildt dyreliv, slappe af på lækre strande. Mærk livet og friheden i et af verdens mest unikke lande, når du sammen med dine rejsekammerater tager på eventyr "down under"!
I en fantastisk kontrast hertil, skal du opleve et kulturelt og stemningsfyldt Bali, hvor I besøger ikoniske templer, bader i meterhøje vandfald, går gennem ikoniske rismarker og får undervisning i Yoga & Kropsbevidsthed. På Gili øerne oplever du verden under havoverfladen og får indblik i både Bæredygtighed og Verdensmål.
DSC’s kvalitetspakke inkluderer altid:
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
I ankommer til Brisbane i Australien, hvor I har en enkelt fridag til teambuilding og til at udforske byen. Måske I skal ud at kramme en koala eller en kænguru. Eller måske I hopper en tur på den hyggelige båd, som tager jer på rundtur på byens flod - forbi stranden og det store pariserhjul.
Herfra går turen videre til Byron Bay. Fra den flotte storby rejser I sydpå til den hyggelige surferby, Byron Bay. Byen ligger ud til Australiens østligste punkt, som kan nåes til fods fra byen. På vejen besøger I den fantastiske Currumbin Wildlife Sanctuary, hvor I bliver introduceret til Australiens mangfoldige dyreliv.I Byron Bay står de næste dage på surfcamp, hvor I med hjælp fra dygtige surf-instruktører, skal lære at fange den perfekte bølge.
Når I har kastet jer rundt i bølgerne i 4 dage, er det tid til "Xplore" ugen, hvor I selv har total frit valg på alle Australiens fantasiske oplevelseshylder. Jeres rejseleder vil inden ugen begynder give jer en grundig introduktion og give jer en masse inspiration til, hvordan I udnytter jeres "Xplore" uge aller bedst.
Måske er drømmen er at besøge den røde outback og sove under åben himmel, eller suse rundt i jeeps på verdens største sandø: Fraser Island. Måske er det 3 dages sejlbådsluksus ved Whitsundays eller en uges dykker "live-a-aboard" på Great Barrier Reef, advanced surfkursus eller en en vandretur i Blue Mountains der er drømmen. Valget er dit! Uanset er der rig mulighed for at begive sig ud på eventyr.
Når dine australske drømme er opfyldt og bagagen er fyldt med sand og minder, går turen videre til Bali. Inden I hopper på flyet, samles hele gruppen og rejselederen i Sydney. Måske I også lige skal nå at smage på storby-suset eller opleve en forestilling i det smukke operahus, inden turen går videre.
Jeres rejse fortsætter til det tropiske Bali. I skal bl.a. vandre mellem grønne rismarker i Munduks højland, bade i vandfald, opleve de skinnende søer i Lake District og besøge et lokalt marked. I ser også en kaffeplantage og skal besøge et smukt, buddhistisk tempel omgivet af voldgrave i det grønne landskab.
I fortsætter til det kulturelle Ubud, hvor I kan nyde den hyggelige klingen af balinesisk musik, mærke duften af mild røgelse, beundre de mange farverige blomstergaver til guderne og blive overvældet af de lokales venlighed og gæstfrihed. Her skal I bl.a. opleve et lokalt ildshow og besøge en inspirerende lille landsby med en lokal guide.
Ubud er bl.a. særligt kendt for dets mange unikke yogastudioer. Mange rejser til Bali på yoga-retreats, fordi der er en helt særlig energi og stemning. Det skal I naturligvis også opleve. I programmet er der derfor 3 dages fantastisk undervisning i yoga og kropsbevidsthed.
I skal også opleve paradisiske Gili Islands, hvor atmosfæren er helt speciel, med kridhvide strande, krystalblåt vand, farvestrålende koralrev, smukke solnedgange og et imponerende undervandsliv.
Vi ønsker at lave opholdet på Gili Islands til mere end en badeferie med farverige drinks. Denne uge står derfor i bæredygtighedens tegn. Sammen med de lokale kigger vi på, hvordan vi kan hjælpe til med at passe på øernes koralrev og undervandsliv. Den naturmæssige balance og koraller på Gili øerne, er som de fleste steder verden rundt under massivt pres fra stigende problemer med skrald, forurening og global opvarmning. Hos DSC har vi derfor fokus på verdensmålet "Livet i havet" og ønsker at give jer et indblik i udfordringerne. Sammen med Gili Eco Trust og lokale dykkere har vi 4 dage med fokus på Verdensmål nr. 14:"Livet i havet". Vi skal blandt andet hjælpe med "beach clean-up" og undersøge undervandlivet på snorklingture.
Der er også tid til afslapning, hygge og lækker, lokal mad på natmarkedet. Nyde livet og komme ned i gear på de mange små restauranter og barer langs stranden, hvor DJ's tager over, når solen er gået ned.
Inkluderet på denne rejse:
Australien (2 ½ uge):
Gili & Bali (2 ½ uge)
Mulige gratis aktiviteter, som arrangeres af lederen undervejs:
Ikke inkluderet:
NOTE: Ved sen tilmelding (mindre end 2 mdr. før afrejse) skal fly muligvis bookes individuelt. Kontakt os.
Dansk Studie Center
Vandtårnsvej 77
2860 Søborg
Tlf. 48 17 10 60
Se midlertidigt ændrede
tlf. tider grundet
Covid-19 her
Mandag - fredag 10-13