1 måneds eventyrlig rejse gennem Asiens mystik, traditioner og historie. Se frodige, grønne rismarker og Halong Bay, og oplev solopgangen over verdens største tempelkompleks, Angkor Wat.
Få indsigt i en helt anden verden på en fantastisk rejse til tre af Sydøstasiens mest spændende kulturer. En måneds rundrejse til Kina, Vietnam & Cambodja.
På en måned kommer du til at vandre ved vulkanen Mount Popa, rejse rundt i Vietnam & Cambodja. Rejseprogrammet er specielt udviklet af DSC. Til dig, der gerne vil have en god blanding af kultur, indblik, adventure, afslapning og eventyr.
Denne rejse giver dig mulighed for at opleve kulturen, befolkningen og naturen helt tæt på. I skal overnatte hos de lokale i Mai Chau og hike gennem den smukke nationalpark Cuc Phuong og sejle blandt de mægtige klippeformationer i Halong Bay.
DSC’s kvalitetspakke inkluderer altid:
I flyver ind til Myanmars tidligere hovedstad Yangon, hvor I blandt andet skal besøge varetegnet for Myanmar, den gyldne pagode Shwedagon Paya og opleve på helt tæt hold, hvor stor betydning religion og troen har for de lokales hverdagsliv.
I skal også rundtur i byen, besøge det lokale marked og opleve de forskellige bydels som fx det indiske og det kinesiske kvarter.
Herefter går rejsen videre til den historiske by Mandalay; en by med karisma og stolthed. I skal også besøge kongebyerne Amarapura og Sagaing samt lokale markeder.
Her skal I blandt andet op på Mandalay Hill, hvor I skal opleve det enestående panorama view over bjergene ved Shan Hills, Mandalay Palace og floden Ayeyarwady. I skal også på besøg på et nonnekloster, hvor I skal opleve nonnernes helt specielle og meget spirituelle hverdag helt tæt på.
I skal også besøge det gyldne kloster, Shwenandaw Monastery og Kuthodaw Pagoda, hvor verdens største bog er opbevaret samt nyde solnedgangen ved den berømte U Bein Bridge.
Videre i Bagan. På vejen kører I forbi vulkanen Mount Papa, som er kendt for det gyldne hellige kloster, der ligger på toppen af bjerget i 1500 meters højde. Her skal I ud at vandre en tur i den enestående område.
I Bagan skal I opleve et helt unikt landskab med tusindvis af pagoder og templer spredt ud i det fantastiske landskab.
I skal nyde solnedgangen over tusindvis af små templer fra toppen af et af disse flotte bygningsværker. Hvis du har lyst til at prøve følelsen af at flyve, har du her også mulighed for at få en af dit livs oplevelser med en tur i varmluftsballon (ikke inkl.)
Bagan inviterer jer også med til cooking class sammen med en lokal kok, som vil give jer en unik introduktion til det lokale køkken.
Efter nogle dage i Bagan går turen videre til landsbyen Nyangswe og den skønne Inle-sø, hvor I i longtail-båd skal besøge flydende landsbyer og på tur på søen i kajak.
Rejsen fortsætter til Vietnam, hvor I begynder i hovedstaden, Hanoi. Her har I en fridag til at opleve storbyen mange facetter. Hvorefter I fortsætter til Mai Chau, hvor I skal besøge en lokal familie og blive klogere på deres måde at leve på. I skal opleve landsbyens hverdag og se de smukke rismarker, som er omgivet af det fantastiske bjerglandsskab. Der er planlagt en vandretur, hvor I kommer gennem små landsbyer, som er bygget på pæle. Og I kan tage en fodboldkamp mod de lokale.
Inden turen går tilbage til Hanoi, kører I ud til kysten til Halong Bay. Her skal I overnatte på en kinesisk husbåd ved de betagende klippeformationer, nyde den fredfyldte stemning og måske kaste jer ud i en omgang karaoke eller morgen thai chi på dækket.
Der er desuden rig mulighed for at få et godt insta-venligt billede sammen med de mægtige klipper og det klare hav.
Om aftenen kan I ligge på dækket og se den smukke stjernehimmel. I skal også ud at sejle i små både rundt mellem klipperne og ind til land, hvor I skal på opdagelse i en drypstenshule dybt inde i klipperne.
Tilbage i Hanoi har I en fridag til I kan udforske byens mange markeder, butikker og små lokale madboder, besøge Train Street, se vand-dukketeater eller gå i Operaen.
iNæste stop på rundrejsen er Hoi An, som er kendt for de mange ikoniske lanterner, der lyser farverigt op i gaderne. I Hoi An kan I bl.a. tage på cykeltur gennem rismarker for at møde lokalbefolkningen, besøge lokale håndværkere og der er også mulighed for at få syet tøj hos en af Hoi An’s mange skræddere.
Er du eventyrlysten kan du også hoppe bag på en Easy Rider (motorcykel taxa) og tage på opdagelse i de nærliggende landsbyer, og måske tage en overnatning og spise med hos lokale familier.
Der er også rig mulighed for at tage et spil volley på stranden, hoppe en tur i havet eller bare nyde livet på en solseng ved poolen, inden turen fortsætter til mange oplevelser i Cambodja.
Næste stop på rejsen er Siem Reap, hvor I blandt andet skal ud at spise på en hotel- og restaurantskole, som arbejder på at bekæmpe fattigdom og menneskesmugling. Det gør de ved at hjælpe underprivilligerede unge, som bliver tilbudt et praktikophold og lærer dem om branchen og hjælper dem til en forhåbentlig mere stabil og lys fremtid.
I skal også udforske det kæmpemæssige tempel-kompleks med Angkor-templerne, som er cambodjanernes stolthed. Templet, Angkor Wat, har nærmest status som et pilgrimssted for landets befolkning. Nogle templer er meget velholdte mens andre er tilgroet af jungleplanter. På turen vil I også møde de mange orangeklædte munke.
Programmet inkluderer også en anderledes oplevelse til Kompong Khleang, som er en landsby bygget på pæle og forbunder med gangbroer over Tonle Sap Lake - en kulturel perle i et land med mange historiske udfordringer.
Herfra går turen videre til lidt luksus på paradisøen, Koh Rong, som med sine vajende palmer, turkysblå hav og smukke omgivelser topper et hvert insta-venligt billede. Nyd en god drink ved vandet, mens du tænker tilbage på alle de mange oplevelser, som rejsen har budt på eller hop med på en af de mange forskellige ture. Tag på fx øhop-ture, hop en tur på eventyr i kajak eller på hest eller træk i dykkerudstyret eller tage snorklen på og gå på opdagelse under havets overflade.
Sidste stop på rejsen er Phnom Penh, hvor I skal besøge "The Killing Fields" og høre om Cambodjas grusomme historie.
I vil også få mulighed for at gå på det russiske marked, som er særligt kendt for antikviteter og kunsthåndværk, hvor I kan gøre den sidste gode handel.
Efter en fantastisk rejse igennem tre unikke lande, kulturer og historier går turen mod Danmark igen, hvor rygsækken gerne skulle være proppet med nye indsigter og perspektiver, spændende rejseoplevelser, nye venner - og måske en enkel souvenir som minde om en fantastisk rejse.
Generelt for denne rejse:
Vietnam (2 uger):
Homestay i Mai Chau Village med alle måltider
Ophold i Tam Coc
Bådtur i robåde langs rismarkerene
Cykeltur langs floden og gennem landsbyer
Myanmar (1 uge):
Cambodja (10 dage):
Ophold i Siem Reap
Besøg til Angkor Wat-templerne
Mulige gratis aktiviteter, som arrangeres af rejselederen undervejs:
Ikke inkluderet:
NOTE: Ved sen tilmelding (mindre end 2 mdr. før afrejsedato) skal fly muligvis bookes individuelt. Kontakt os.
Dansk Studie Center
Vandtårnsvej 62A,
1. sal E
2860 Søborg
Ring til os:
Tlf. 48 17 10 60
Mand. - Torsd. 11-16
Fredag 11-14