Denne 2 måneders rejse til Costa Rica, Cuba & Mexico byder på lækre strande, rig mulighed for adventure og indsigt i latinamerikansk kultur med salsarytmer og musik i gaderne.
Undervejs er der aktiv undervisning i Sport, Krop & Personligt Drive i Costa Ricas lækre omgivelser samt Kommunikation & Personlig Udvikling på Mexicos eksotiske strande.
Kombinationen af de tre lande er intens og byder på det bedste af den latinamerikanske kultur, natur og historie. Du skal fx overnatte i Costa Ricas jungle og besøge fantastiske naturparker med gode muligheder for at spotte dovendyr, delfiner og hvaler. Herefter følger 2 ugers undervisning i Sport, Krop & Personligt Drive og en lille friuge. På Cuba får du en autentisk og intens kulturel oplevelse på en 2 ugers rundrejse - oplev det, mens du stadig har chancen!
Sidst, men ikke mindst afsluttes turen ved det Caribiske hav i Mexico med 3 ugers undervisning i Kommunikation & Personlig Udvikling. Området byder på lækre strande, shopping, byliv, fantastiske mayaruiner og gode snorkel- og dykkermuligheder.
DSC’s kvalitetspakke inkluderer altid:
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
I ankommer til Costa Ricas hovedstad, San José, hvor jeres rejseleder modtager jer med velkomstmiddag og teambuilding de første dage. I San José får I en historisk og kulturel introduktion til Costa Rica, inden I fortsætter til den flotte Corcovado National Park.
Her skal I sejle ad floder omgivet af mangrove- og regnskov og udforske dyrelivet, der blandt andet byder på papegøjer, aber, slanger, dovendyr og mange forskellige fuglearter. I skal også på vandreture med en lokal guide, som fortæller om det mangfoldige dyre- og planteliv. I overnatter på en lodge midt i parken, hvilket giver fantastiske oplevelser med dyrelivet - om natten kan man virkelig høre junglen! Der er mulighed for både at opleve delfiner, hvaler og havskildpadder på helt tæt hold. Om eftermiddagene er der tid til at bade og snorkle ved de smukke palmeklædte strande eller iagttage de berømte papegøjer eller tukanerne, der gemmer sig i træerne ved stranden. I tager tilbage til San José og fortsætter til studiecenteret i Playa Tamarindo, hvor jeres intro-uge slutter.
Efter de mange kulturelle og naturmæssige indtryk og oplevelser, påbegynder I 2 ugers undervisning i Sport, Krop & Personligt Drive. Det er lærerig, sjov og aktiv undervisning, hvor du bliver klogere på, hvordan du gennem en mere aktiv livsstil kan få mere overskud, energi og motivation i hverdagen. Du kommer til at planlægge dit eget program ud fra personlige mål, og jeres underviser planlægger også forløbet efter jeres forventninger til faget. Undervisningen foregår typisk i hverdagene, kl. 8-12, i alt ca. 40 timer. I weekenderne og om eftermiddagen er tiden fri til at tage på ture for at se aktive vulkaner, tage på rideture gennem junglen, surfe på de eksotiske strande eller noget helt andet.
Efter undervisningen er der en lille friperiode, hvor I har mulighed for at tage med på en udflugt til den aktive vulkan, Arenal, ride på hesteryg gennem bjergene, bade i varme kilder og gå i tågeregnskovene ved Monteverde. Denne 5-dages udflugt er ikke inkl. i rejsens pris og koster ca. 350 USD med overnatning, transport og alle udflugter.
Efter nogle spændende uger i Costa Rica, rejser I til historiske Cuba. Her skal I på 2 ugers intens, kulturel rundrejse, hvor I får det autentiske Cuba helt ind under huden. De første dage bruges i Havana, hvor der bl.a. er undervisning i salsa, så I er klar til et besøg til et af ugens højdepunkter - et besøg til Casa Musica, hvor I kan afprøve jeres evner sammen med de lokale. I får også undervisning i Cubas historie og ser nogle af de utallige, spændende steder i byen. I vil få følelsen af at være sat tilbage i tiden, når I ser gamle amerikanske ”flydere” køre rundt i byen blandt trillebøre og hestevogne.
Fra Havana kører I til det provinsielle Cuba i Trinidad, med små, brostensbelagte gader og hvor både strande, eksotisk regnskov og kulturelle indtryk kan opleves på samme dag. Naturligvis besøger I også det lokale Casa Musica i byen. Fra Trinidad tager I til Vinales, som er centrum for tobaksproduktionen på øen. Her skal I se tobaksmarkerne, opleve hvordan bønderne bor og lever, besøge grotter og vandre i det smukke bjergområde.
Efter nogle intense uger på Cuba, rejser I til det lækre Playa del Carmen i Mexico. Det er igen tid til at fordybe jer med 3 ugers undervisning i Kommunikation & Personlig Udvikling med en inspirerende, dansk underviser. Der er stort fokus på at give dig nogle redskaber, der styrker dine kompetencer og gør dig mere afklaret omkring, hvad der er vigtigt i dit liv, så du bedre kan træffe de rigtige valg for din fremtid. Undervisningen er praktisk orienteret og I bruger ofte de ideelle rammer, som Playa del Carmen giver.
I fritiden byder området på rigtig mange aktiviteter og muligheder. I kan nyde den fantastiske strand, tage på bådture for at se delfiner og snorkle i turkisblåt vand, tage dykkercertifikat, udforske dybe grotter eller gamle mayaruiner gemt dybt i junglen. I kan også vælge at rejse rundt på egen hånd og udforske nogle af Mexicos mange kulturelle og naturmæssige seværdigheder. Efter undervisningsforløbet er der nogle fridage, inden I rejser hjem til Danmark, med ny viden om verden og masser af inspiration til fremtiden.
Generelt for denne rejse:
Costa Rica (3½ uger):
Cuba (2 uger):
Mexico (3½ uger):
Ikke inkluderet:
NOTE: Ved sen tilmelding (mindre end 2 mdr. før afrejse) skal fly muligvis bookes individuelt. Kontakt os.
Dansk Studie Center
Hejrevang 11A, 1. sal
3450 Allerød
Tlf. 48 17 10 60
Mandag - torsdag 9-16
Fredag 9-15