Dsc_Logo_Mobil.png

Dansk Studie Center

Højskole i Udlandet
Mobil-hamburgermenuGroen
Se anmeldelser på Trustpilot
Følg Dansk Studie Center på Instagram
Følg Dansk Studie Center på Facebook
Deltager Login
DSC Verden
youtubeicon

FAQ - De mest stillede SPØRGSMÅL OG SVAR

Klik på fanerne og få svar på dine spørgsmål!

Lille billede til fane:
Hvad er rejselederens rolle?
arrowDown_big
Farvet overskrift:
Hvad er rejselederens rolle?
Mørk boks Introtekst:
Der er altid en dansk rejseleder med på hele din rejse, som sørger for tryghed, inspiration og alt det praktiske undervejs, lige fra holdet rejser afsted fra Danmark, og til I er hjemme igen. Vores rejseledere har solid rejseerfaring og skaber grundlaget for, at I på holdet kan få den bedste rejse sammen.
Indholdstekst:

Din rejseleder inspirerer til nye perspektiver på verden og bidrager med værktøjer, som giver dig de rette forudsætninger for at få mest muligt ud af mødet med andre kulturer og levemåder ude i verden. Rejselederen holder styr på rejsens praktiske aspekter, herunder bosteder, transport og alle de planlagte udflugter og aktiviteter.


Rejselederen har også fokus på, at der er en god dynamik på holdet, og at alle føler sig godt tilpas i det fællesskab, som opbygges i løbet af rejsens begyndelse. Derudover er rejselederen opmærksom på, at den enkelte deltager har det godt på rejsen, finder sine egne grænser - og har mulighed for at rykke dem.

Lille billede til fane:
 Kan jeg bruge min rejse i en kvote-2-ansøgning?
arrowDown_big
Farvet overskrift:
Kan jeg bruge min rejse i en kvote-2-ansøgning?
Mørk boks Introtekst:
Ja! Når du rejser med Dansk Studie Center, kommer du et stort skridt foran i kvote-2-ansøgningen, og dermed et vigtigt skridt nærmere dit drømmestudie!
Indholdstekst:

Styrk dine muligheder!

Hvis du har planer om at søge ind på en videregående uddannelse igennem kvote-2, er et højskoleophold i udlandet en ideel måde at styrke dine muligheder for optagelse på. På Danmarks videregående uddannelsesinstitutioner lægges der stor vægt på, at du mellem din adgangsgivende eksamen og din ansøgning aktivt har opsøgt og gennemført aktiviteter, som giver dig de rette forudsætninger for at tage den uddannelse, som du søger om optagelse på gennem kvote-2.


Aktiviteter og ”dobbeltaktiviteter”

Aktiviteter som højskoleophold og udlandsophold med relevant fagligt indhold anses, f.eks. ved institutioner som Københavns Universitet (KU), Copenhagen Business School (CBS) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU), for at være særligt givende ift. optagelse gennem kvote-2. Ved bl.a. CBS lægges der ekstra vægt på gennemførelse af dobbeltaktiviteter - det vil sige aktiviteter, hvor du f.eks. kombinerer et højskoleophold med et ophold i udlandet af en vis varighed.

Hvad får du ud af højskoleophold og ophold i udlandet?

Med et gennemført højskoleophold viser du, at du har lært nyt om dig selv og forbedret både dine faglige og sociale kompetencer. Med et gennemført udlandsophold af en vis varighed viser du, at du har forøget dit kendskab til verdens kulturer og kontraster, hvilket ligeledes er meget værdifuldt ift. at blive klar til en uddannelse, som retter sig mod, at du i fremtiden vil indgå i et dansk eller internationalt erhvervsmarked.


Få de bedste forudsætninger med Dansk Studie Center!

En højskolerejse kan altså beskrives som en ”dobbeltaktivitet”, da vi på Dansk Studie Centers rejser netop kombinerer højskole- og udlandsophold. På få måneder får du altså de bedste forudsætninger for at ansøge dit drømmestudie gennem kvote-2. Med relevant undervisning på rejsen, en masse kulturelle rejseoplevelser og aktivt engagement i forskellige lokalsamfund, samt det unikke fællesskab på holdet, bliver du klar til at søge – og du får et bevis efter rejsen, som du kan vedlægge din ansøgning.

Lille billede til fane:
Hvordan er en typisk dag på en rejse?
arrowDown_big
Farvet overskrift:
Hvordan er en typisk dag på en rejse?
Mørk boks Introtekst:

Selvfølgelig er der ikke to ens dage, når du rejser og oplever verden. Alligevel er der selvfølgelig nogle rytmer i forbindelse med undervisningsforløb og andet, som det er rart at vide lidt om. Det kan du blive klogere på her.

Indholdstekst:

Hvordan er en typisk dag på studiecenteret?
En typisk hverdag starter som regel ved 7-8-tiden. Nogle starter dagen med en frisk løbetur, andre sover til fem minutter i otte. I spiser morgenmad i fælleskøkkenet eller på terrassen, og ofte falder snakken på gårsdagens oplevelser. Undervisningen er for det meste fra kl. 08.00 til ca. 13.00 med indlagte pauser af kortere og længere varighed.


Undervisningen er alt andet end kedelig. Der er masser af praktiske øvelser, udfordringer, træning, leg - og ikke så meget tavleundervisning. Vi involverer dig, så du bliver en aktiv del af undervisningen via handling, refleksion og indsigt i egne reaktioner og handlemønstre.  Vi underviser i et positivt og trygt miljø, der motiverer dig til at søge endnu mere udvikling og indlæring.


Herefter er det helt op til dig, hvad dagen skal indeholde. Nogle eksempler kan være beachvolley, kajak, dykning, løb, fodbold, mountainbike, fotografering, surfing, hiking, hygge på stranden, sightseeing, shopping eller at dase i hængekøjen.


I begyndelsen af rejsen bliver der også etableret mange elevudvalg. Udvalgene skal lave aktiviteter for hinanden og sørge for, at der sker en masse spændende aktiviteter. De mest hyppige udvalg, der bliver lavet er; hyggeudvalg, aktivitetsudvalg, sportsudvalg, madudvalg og festudvalg. Det er fantastisk hvor meget de forskellige udvalg kan arrangere, og hvor stor opbakning, der altid er til deres aktiviteter.


Aftensmaden står I selv for, og oftest laver I mad sammen med dem I bor sammen med. Der bliver hurtigt lavet madgrupper på kryds og tværs, afhængigt af madpræferencer og budget. Ofte spiser hele gruppen sammen, og herefter står aftenen på underholdning af forskellig art. Hverdagsaftener går med alt muligt forskelligt og tit hygges der med film, sport, brætspil, mails eller en god bog. Weekender går tit med lidt større aktiviteter som f.eks. dykkercertifikat, sportsturneringer, udflugter, byture eller (tema)fester. I friugerne bestemmer du selv med hvem og hvorhen du vil rejse, eller hvad du vil lave.


Hvordan er en typisk dag på rundrejsen eller adventure-turen?
Det mest typiske for en rundrejsedag er, at den er fuld af spændende oplevelser. F.eks. kan dagen på New Zealand starte kl. 05.30, hvor holdet bliver hentet for at svømme med vilde delfiner i åbent hav, eller på en dag i Hollywood, hvor man besøger "Walk of Fame", Kodak Theatre, Beverly Hills, Rodeo Drive og ser berømthedernes boliger. 


I Vietnam kan du vågne op hos en lokal familie på landet og skulle cykle langs rismarker gennem lokale landsbyer, hvor små glade børn løber ved siden og råber ”hello”. På Fiji kan du se frem til en dag, hvor du skal sejle i kano gennem dybe kløfter omgivet af eksotisk regnskov og besøge lokale landsbyer gemt i junglen.

Lille billede til fane:
Hvordan er undervisningen?
arrowDown_big
Farvet overskrift:
Hvordan er undervisningen?
Mørk boks Introtekst:

Alle vores højskoleophold indeholder inspirerende undervisning med yderst kompetente danske undervisere med tidligere undervisningserfaring. Du bliver involveret og udfordret i undervisningen, og det forventes at du deltager aktivt sammen med resten af holdet for at få mest muligt ud af forløbet.

Indholdstekst:

Hvordan foregår undervisningen?
Undervisningen er for det meste fra kl. 08.00 til ca. kl. 13.00 med indlagte pauser af kortere og længere varighed.


Undervisningen er alt andet end kedelig. Der er masser af praktiske øvelser, udfordringer, træning og leg, der involverer dig, så du bliver en aktiv del af undervisningen via handling, refleksion og indsigt i egne reaktioner og handlemønstre.  Vi underviser i et positivt og trygt miljø, der motiverer dig til at søge endnu mere udvikling og indlæring.


Læs meget mere om undervisning og de forskellige fag, vi tilbyder, på siden Undervisning.

Lille billede til fane:
Hvordan bor man? Hvordan er fordelingen er drenge og piger på et hold?
arrowDown_big
Farvet overskrift:
Hvordan bor man? Hvordan er fordelingen er drenge og piger på et hold?
Mørk boks Introtekst:

Generelt gør vi meget ud af at booke bosteder, der har en god beliggenhed. Det betyder, at vi ikke skal bruge ret mange penge på transport, da der både er indkøbsmuligheder og seværdigheder i nærheden. Da intro-turene byder på mange forskellige oplevelser, alt efter hvor i verden I er, vil det være forskelligt, hvordan man bliver indkvarteret. Det kan være på alt fra hostels og hoteller til hytter i junglen.

Indholdstekst:

Hvordan bor man på rejser i Oceanien? (New Zealand, Fiji & Australien)

Oftest bliver I indkvarteret sammen på hyggelige hostels, hvor I bor i mindre grupper. Her er der fællesarealer og altid mulighed for at komme på WIFI om nødvendigt. Næsten alle steder på New Zealand og i Australien er der mulighed for selv at lave mad i et fælleskøkken, og bostederne ligger meget centralt, så det er nemt at komme rundt. På Fiji er der ikke tilgang til køkken, men der er til gengæld swimmingpool.


Hvordan bor man på rejser i Asien? (Thailand, Bali, Vietnam & Burma) 

Her bliver I hovedsageligt indkvarteret på hoteller med morgenmad inkluderet. I bor i mindre grupper og i Thailand og på Bali med tilhørende pool til området. I Vietnam, Thailand og på Bali ligger stedet meget tæt på en dejlig strand. Det kan ikke betale sig at lave mad selv, da der er mange gadekøkkener og restauranter, hvor man kan spise sig mæt for meget få penge.


Hvordan bor man på rejser til Latinamerika?

I Latinamerika (Mellem- og Sydamerika) bliver I oftest indkvarteret i lejligheder eller på små hoteller. Her bor I oftest 4-6 personer sammen, fordelt på 2 værelser. Der er nogle gange mulighed for selv at lave mad, og der er fællesarealer med forskellige muligheder for sammen at kunne hygge sig. Nogen steder er der pool, og mange steder ligger tæt ved stranden.


Hvordan bor man i USA, på Hawaii og i Miami?

Her bor man i alt fra lejligheder, til hoteller, lodges og hostels. Alle steder ligger meget centralt, så I ikke har behov for transport.


Hvor mange bor man sammen?

I er typisk 3 (nogen steder op til 5) om at dele et værelse, hvor I bor længere tid. På rundrejserne bor I nogen gange i store fællesrum med plads til 6-30 personer. Her kan ørepropper være en god ide, selvom det er megahyggeligt, når man rejser sammen som en gruppe.


Hvordan opdeler I dem, der skal bo sammen?

Vi har bedst erfaring med, at rejselederen efter intro-perioden beslutter, hvem der passer godt sammen som værelseskammerater på baggrund af fælles interesser, alder m.m. Kender du en anden deltager på holdet inden afrejse, kan du bede om at dele værelse sammen. De fleste veninder og vennepar beder dog om ikke at bo sammen, så de har større mulighed for at lære de andre på holdet bedre at kende. Vi gør vores bedste for at imødekomme et sådant ønske.


Er der mange, som kender hinanden på forhånd?

Langt de fleste rejser ud med os uden at kende nogen af de andre på holdet på forhånd. Sjældent er der mere end et eller to veninde- og vennepar på et hold.


Hvor mange drenge og piger er der normalt med?

Der er generelt flere piger end drenge på vores hold. Oftest er der mellem 6 og 10 drenge på et hold, men det kan variere fra hold til hold.


Hvad er gennemsnitsalderen på rejserne?

Vores deltagere er typisk i alderen 18-30 år. 

Lille billede til fane:
Hvad laver man i fritiden?
arrowDown_big
Farvet overskrift:
Hvad laver man i fritiden?
Mørk boks Introtekst:
Fritiden uden om undervisning og friperioderne undervejs på din rundrejse er din mulighed for at sætte dit eget præg på rejsen. Det er helt op til dig, hvad der skal ske, når der ikke er et planlagt program, og din rejseleder står klar til at hjælpe med inspiration og forslag.
Indholdstekst:

Hvad kan man lave efter skoletid?

Vi bor altid steder, hvor der er masser af aktivitetsmuligheder. Uanset hvor I verden du er, vil der altid være mulighed for at være sammen med de lokale, blive inspireret af deres levemåde og udforske kulturen. Ofte bor I ved vandet, så der er mulighed for at lave beach-volleyturneringer, surfe på havet, snorkle, solbade, tage dykkercertifikat, på båd- eller fisketur, slappe af i skyggen med en god bog eller nyde solen med en eksotisk cocktail i hånden. Der vil også altid være mulighed for, at svinge hofterne til de lokale rytmer, dyrke yoga, tage på shopping eller cykelture - aktivitetsudbuddet er uendeligt!


Hvad kan man lave i weekenderne?

Uanset interesseområde vil du bestemt ikke komme til at kede dig i weekenderne. Foruden de mange sports- og aktivitetsmuligheder, er der mulighed for selv at tage på guidede ture, rejse længere væk i mindre grupper eller blive på studiecenteret for at slappe af, sende en mail hjem og nyde hinandens selskab. Alt efter hvor I verden du befinder dig, vil der altid være seværdigheder i nærheden, om det er klostre, templer, maya-ruiner, cenoter, grotter, nationalparker, naturreservater eller andet. Mulighederne er mange! Din danske rejseleder har masser af idéer og hjælper dig gerne på vej.


Hvad kan man lave i friperioder?

Her er der rig mulighed for at tage længere væk, enten sammen eller i mindre grupper til andre større byer eller de omkringliggende lande. Der er helt sikkert andre end dig selv, som også gerne vil opleve dét, du gerne vil. Du kan før din rejse begynde at planlægge nogle ting, du gerne vil opleve. Søg evt. på nettet eller i Lonely Planet-bøgerne. Det er altid en god idé at vejlede sig hos sin rejseleder, da han/hun kender til de mange muligheder, som områderne byder på.

Lille billede til fane:
Frivilligt arbejde på rejsen?
arrowDown_big
Farvet overskrift:
Frivilligt arbejde på rejsen?
Mørk boks Introtekst:
En frivillig indsats er en fantastisk måde at lære den befolkning at kende på, som man bor i blandt. Der er ikke som sådan forløb med frivilligt arbejde på vores rejser, men du har altid mulighed for at engagere dig i lokalmiljøet uden om det planlagte program.
Indholdstekst:

Kan jeg lave frivilligt arbejde under mit ophold i udlandet?

På ingen af vores rejser indeholder programmet frivilligt arbejde, men på mange af destinationerne har du mulighed for at lave frivilligt arbejde efter skole eller i friugerne. Vores rejseledere har et godt kendskab til landet og dets muligheder og kan hjælpe med råd og vejledning til at finde et sted, hvor du selv kan bestemme, med hvad og til hvem du vil bidrage. Som regel er der ingen udgifter forbundet med frivilligt arbejde.


Vær opmærksom på, at det i nogle lande, som f.eks. USA, herunder Hawaii, er ulovligt at lave frivilligt arbejde uden et arbejdsvisum, og man risikerer udvisning af USA i en lang årrække, hvis man bryder dette. Tjek omhyggeligt, at den organisation, du ønsker at støtte, er godkendt af myndighederne som en non-profit organisation, hvis du ikke på forhånd har ansøgt om arbejdsvisum.

Lille billede til fane:
Hvordan med rejseforsikring? Visakort og/eller MasterCard?
arrowDown_big
Farvet overskrift:
Hvordan med rejseforsikring? Visakort og/eller MasterCard?
Mørk boks Introtekst:

Skal jeg have både Visakort og MasterCard med?

Du kan hæve på dit Visakort alle vegne, så det er ikke nødvendigt med et MasterCard. Vi anbefaler dog helt klart, at du medbringer to kreditkort, hvis du skulle miste det ene. Du kan f.eks. enten medbringe et ekstra Visakort eller et MasterCard som en sikkerhed.

Indholdstekst:

Dækker rejseforsikringen faldskærmsudspring og dykning?

Da du selv skal tegne din rejseforsikring, anbefaler vi, at du tjekker med dit forsikringsselskab, hvordan du er dækket på rejsen. Mange rejseforsikringer dækker tilskadekomst og ulykker ved al form for sport, som ikke udøves professionelt. Vi anbefaler, at du altid tjekker med dit rejseselskab for at være på den sikre side, og at du får fuld dækning, da du har mulighed for at prøve et væld af forskellige aktiviteter på din rejse.


Kan man få økonomisk støtte til rejsen?

Vi er ikke bekendt med nogen former for offentligt tilskud eller lignende. Alle deltagere betaler selv for deres rejse.

Lille billede til fane:
Hvornår skal jeg tilmelde mig og betaling for en rejse?
arrowDown_big
Farvet overskrift:
Hvornår skal jeg tilmelde mig og betaling for en rejse?
Mørk boks Introtekst:
Vær opmærksom på, at overskydende flypladser frigives ca. 2 mdr. inden afrejse, og at rejsens pris herefter ikke kan garanteres. Du kan risikere, at prisen på rejsen herefter stiger meget. Så tilmeld dig inden denne deadline.
Indholdstekst:

Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?

Det er op til dig, hvor længe du tør vente med at tilmelde dig. Mange af holdene bliver fyldt op lang tid før afrejse, nogle gange helt op til et år før. Når der er ca. 5 pladser tilbage, angiver vi "få pladser" på oversigten her på hjemmesiden. Det er ofte tilfældet, at flere end 5 personer venter på denne note, og derfor når alle ikke at tilmelde sig herefter. Vi anbefaler, at du tilmelder dig, når du har taget beslutningen om at rejse med os.


Hvornår skal jeg betale?

Når vi modtager din tilmelding, sender vi samme dag et brev med en faktura på 5000 kr., som skal betales i depositum indenfor 3-7 dage, afhængigt af hvor lang tid der er til afrejse. Når vi har modtaget dit depositum, er du garanteret en plads på holdet. Restbeløbet for rejsen betales normalt senest 45-90 dage før afrejse afhængigt af rejsens varighed. Her skal du også tegne og betale for forsikringer.


Kan jeg skifte til et andet hold efter tilmelding, hvis jeg fortryder mit valg af hold?

Ja, såfremt der er plads på det andet hold, kan vi flytte dig til et andet hold.


Kan jeg få pengene retur, hvis jeg ikke når at spare op eller fortryder?

Din tilmelding er bindende, når depositum er betalt. Såfremt du framelder mere end 90 dage før afrejse, refunderes 2000 kr. af indbetalt depositum på 5000 kr. 

Læs også vores generelle bestemmelser.

Lille billede til fane:
Kan jeg bruge min mobiltelefon på rejsen? Er der internet?
arrowDown_big
Farvet overskrift:
Kan jeg bruge min mobiltelefon på rejsen? Er der internet?
Mørk boks Introtekst:
På alle destinationer fungerer en dansk mobiltelefon, så du kan modtage SMS. Desuden kan man købe lokale simkort, så man kan modtage sms'er fra Danmark billigt og tale med de andre på holdet til billige penge. Tjek at din mobil ikke er SIM-låst.
Indholdstekst:

Kan man komme på internettet på rejsen?

Ja - Alle steder kan man finde en internetcafé. Nogle bosteder tilbyder også computere med internetadgang mod betaling.



Lille billede til fane:
Skal jeg pakke i en kuffert eller rygsæk?
arrowDown_big
Farvet overskrift:
Skal jeg pakke i en kuffert eller rygsæk?
Mørk boks Introtekst:
På alle hold gælder det, at du godt kan rejse med kuffert og købe en billig mindre rygsæk på destinationen, som du kan rejse rundt med i weekender og friuger.
Indholdstekst:

Er det bedst at rejse med kuffert eller rygsæk?

På alle hold gælder det, at du godt kan rejse med kuffert og købe en billig mindre rygsæk på destinationen, som du kan rejse rundt med i weekender og friuger. Dog skal du være opmærksom på, at der på destinationerne vil være tidspunkter, hvor du skal gå nogle hundrede meter med din kuffert, og visse steder kan det være på grusveje. Derfor er det vigtigt, at du selv kan bære din kuffert. Hvis du skal rejse videre på egen hånd bagefter, anbefaler vi, at du vælger rygsæk.


Skal jeg have vandrestøvler med?

På rejser i Vietnam, Thailand, Mexico, Cuba og Australien er det IKKE nødvendigt med støvler, med mindre du specifikt ønsker at komme på længere vandreture med oppakning. Du kan nøjes med et par almindelige vandresandaler eller lukkede sportssko. 


På rejser til New Zealand og på kombi-rejserne anbefaler vi klart, at du medbringer et par lettere vandrestøvler, da der er mange ture inklusiv i programmet, hvor vandrestøvler er "et must". Det skal helst være nogen, der støtter op over anklen.


I Costa Rica skal du på introturen have støvler. Ønsker du ikke at medbringe vandrestøvler, kan du købe gummistøvler til turen i Costa Rica. Der er mange muligheder for at bruge vandrestøvler i Costa Rica, så det kan være en rigtig god idé at medbringe et par hjemmefra.


Et godt råd: Køb nogle lette støvler, beregnet til mindre oppakning og gå dem til hjemmefra.


På alle destinationer anbefaler vi, at du medbringer gode løbe- eller sportssko til de mange sportsaktiviteter, samt vandresandaler.


Skal jeg have regntøj med?

New Zealand - JA, uden tvivl både bukser og jakke - helst med hætte. 

Thailand, Vietnam, Mexico, Cuba og Hawaii - Nej.

Costa Rica - En let regnjakke kan være en fordel på vinterholdet.

Australien - Anbefales at medbringe let regnjakke.


Kan jeg få vasket tøj?

I Thailand, Costa Rica, Cuba og Vietnam får man vasket af de lokale til billige penge. På New Zealand, Hawaii og i Australien samt Mexico er der let tilgang til møntvaskerier.


Skal jeg medbringe sovepose?

Nej, du skal ikke have sovepose med. Alle steder hvor I bor, er der sengetøj. Hvis I ønsker at tage ud i weekenden eller vandre, er det ofte muligt at leje. Hvis du skal rejse videre, anbefaler vi dig at købe en billig sovepose derude, hvis behovet opstår.


Skal jeg medbringe undervisningsmateriale som blyanter og blokke? 

Nej, det er ikke nødvendigt. Alt det sørger vi for på studiecenteret.


Væske i håndbagagen

Her kan du læse om regler for væske i håndbagagen. 


Lille billede til fane:
Hvilke vaccinationer skal jeg have?
arrowDown_big
Farvet overskrift:
Hvilke vaccinationer skal jeg have?
Mørk boks Introtekst:
Vi samarbejder med VaccineXperten i Aarhus og VaccineSpecialisten i Kgs. Lyngby, hvor du kan få 10-15% rabat på vaccinationer, når du er tilmeldt som deltager hos Dansk Studie Center. Hos både VaccineXperten og VaccineSpecialisten får du professionel og specialiseret rådgivning om rejsevaccinationer, når du skal ud at rejse.
Indholdstekst:
Lille billede til fane:
Hvad bruges holdets Facebook-gruppe til?
arrowDown_big
Farvet overskrift:
Hvad bruges holdets Facebook-gruppe til?
Mørk boks Introtekst:
På Facebook kan du tilmelde dig dit holds gruppe, når du har betalt depositum for din rejse. I gruppen kan I skabe kontakt til hinanden inden jeres rejse og f.eks. planlægge at mødes og lære hinanden lidt og kende inden afrejse. Selvfølgelig kan I også møde hinanden til holdets afrejsemøde, som vi står for. Undervejs på rejsen kan Facebook-gruppen bruges til at informere om aktiviteter, udflugter og lignende.
Indholdstekst:

Hvorfor kan jeg ikke finde min gruppe på facebook?

I efteråret 2011 lavede Facebook om på gruppeformatet for alle Facebook-grupper. Mange af grupperne er i denne proces blevet skjult af Facebook-indstillingerne. Kan du ikke finde din gruppe, kan du anmode om at blive venner med os (søg efter "Cathrine DSC" eller "Tatiana DSC") og skriv en besked, hvori du fortæller, hvilken gruppe du ønsker medlemskab til.


Hvorfor er vi ikke flere tilmeldte i gruppen?

Antallet af medlemmer i gruppen viser ikke altid det korrekte antal, der er tilmeldt holdet. Vi opfordrer altid folk til at tilmelde sig gruppen, men ikke alle gør det. Du skal derfor altid regne med, at der er flere tilmeldt holdet, end der er medlemmer i gruppen. Jo tættere man kommer på afrejsedatoen, des mere korrekt bliver antallet af medlemmer.

Lille billede til fane:
Hvor mange lommepenge skal jeg have med?
arrowDown_big
Farvet overskrift:
Hvor mange lommepenge skal jeg have med?
Mørk boks Introtekst:
Tidligere deltagere siger, at man ofte bruger flere lommepenge end forventet hjemmefra - der skal jo også være plads til at have det sjovt, og man bliver ofte overrasket over alle mulighederne, når man er afsted.
Indholdstekst:

Hvor mange penge skal jeg regne med at bruge i lommepenge?

Det er selvfølgelig meget individuelt, hvad vores deltagere bruger i lommepenge. Du skal være opmærksom på, at nogle af de spændende aktiviteter som dykning, surfing og skydiving er meget dyre og hurtigt kan øge dit forbrug af lommepenge, hvis du vil prøve det hele.


For os er det vigtigt, at du får den rigtige information inden afrejse, så du ikke får unødige, økonomiske overraskelser undervejs. Vi rådgiver gerne om lommepenge baseret på tidligere deltageres tilbagemeldinger. Ring til os på 48 17 10 60 eller send en e-mail for personlig rådgivning.

Lille billede til fane:
Kan jeg bruge rejsen i mit videre liv?
arrowDown_big
Farvet overskrift:
Kan jeg bruge rejsen i mit videre liv?
Mørk boks Introtekst:

Stort, rungende JA! En rejse giver dig mange kort på hånden, og du kan bruge den uanset, hvad du skal bagefter. Er du i job eller under uddannelse, giver rejsen dig en tænkepause, noget luft og en masse ny inspiration. Skal du ind på studie, vil opholdet give dig nogle redskaber, som du kan bruge uanset, hvilket studie du vælger.

Indholdstekst:

Mange virksomheder tillægger det stor betydning i udvælgelsesprocessen, at unge har haft udlandsophold, har oplevet andre kulturer og lært at begå sig i den store verden og leve i andre kulturer. Kommunikation og samarbejde er nøgleord alle steder.


Undervisningen har fokus på at give dig nogle praktiske redskaber, som gør dig bedre til at formidle og klare dig godt til en jobsamtale. Du får styrket din selvtillid og får mere klarhed omkring dine ønsker for fremtiden.


Et godt netværk er utrolig vigtigt. Du kommer hjem fra en rejse med DSC med en masse nye venner, og dermed en bred kontaktflade, i hele Danmark.


Får jeg et bevis på opholdet?

Ja, du får et kursusbevis efter opholdets afslutning, hvis du har deltaget i 80-90% af undervisningen. Se mere under de enkelte rejser. Kursusbeviset kan du vedlægge en motiveret ansøgning og evt. vedlægge en kvote 2-ansøgning.

Lille billede til fane:
Min tryghed og sikkerhed på rejsen? (Rejsegarantifonden)
arrowDown_big
Farvet overskrift:
Min tryghed og sikkerhed på rejsen? (Rejsegarantifonden)
Mørk boks Introtekst:
Vi lægger stor vægt på din sikkerhed og tryghed, både før og under rejsen. Vi ønsker ikke, at du skal komme i en situation, der er helbredsmæssigt eller økonomisk uoverskuelig for dig og/eller dine nærmeste. Derfor er vi selvfølgelig registreret i Rejsegarantifonden nr. 1224, hvilket er din økonomiske sikkerhed.
Indholdstekst:

Alle dansk etablerede rejseudbydere, som udbyder og/eller sælger rejseydelser, skal som udgangspunkt være registreret i Rejsegarantifonden. Der findes flere udbydere med højskole i udlandet, der ikke er registreret i fonden og du har derved ingen garanti for det indbetalte beløb. Tjek derfor altid, at rejseudbyderen er registreret i fonden, så du ikke mister dine penge.


Læs mere på Rejsegarantifondens hjemmeside.


Vi har mere end 15 års erfaring med at håndtere uforudsete situationer, og har 24 timers telefonvagt både ude og hjemme.

Lille billede til fane:
Kan jeg få besøg hjemmefra?
arrowDown_big
Farvet overskrift:
Kan jeg få besøg hjemmefra?
Mørk boks Introtekst:
Ja, det kan du godt. Hvis du vil have besøg hjemmefra, anbefaler vi, at du får planlagt besøget i undervisningsperioden, da der ofte er mange fælles rejseplaner i friugerne. Rejseprogrammerne er ikke planlagt efter, at du kan få besøg hjemmefra, men det kan selvfølgelig lade sig gøre.
Indholdstekst:

Under de enkelte rejser kan du læse hele programmet for en rejse og få et overblik over, hvornår et evt. besøg hjemmefra vil passe bedst.


Prisen for et besøg afhænger af, hvor I verden du rejser, i hvilken periode dine pårørende planlægger at tage af sted, og i hvor god tid flybilletten bestilles. Fly og hotel bookes billigst via internettet - vi står altid til rådighed, hvis du mangler hjælp eller har spørgsmål vedrørende dette. Vi råder til at bestille tidligst muligt for at sikre plads på de ønskede afgange samt til billigst mulige penge.

Bestil vores katalog
DeltagerLogin
Dansk Studie Center - Hejrevang 11A, Allerød - +45 48 17 10 60 - info@danskstudiecenter.dk
Copyright © 2017
Kontakt os
genveje.png

Dansk Studie Center

Hejrevang 11A, 1. sal

3450 Allerød
 

Send e-mail

 

Mandag - torsdag 9-16

Fredag 9-15

dropdownUP_arrowSort

Til toppen af siden