Oplev det bedste af latinamerikansk kultur, vidt strækkende natur og eksotisk dyreliv på 3 måneder!
Undervejs er der aktiv undervisning i Sport & Personligt Drive i Costa Rica samt Kommunikation & Personlig Udvikling i Mexico, som giver inspiration til fremtiden!
OBS. Vær opmærksom at landerækkefølgen kan variere. Indholdet på rejserne er stadig det samme uanset afrejsedato og rækkefølge.
Kombinationen af disse fem lande er intens og byder på det bedste af den latinamerikanske kultur, natur og historie. I vil få værdifulde perspektiver på tilværelsen og lære en anden del af verden at kende, som er meget forskellig fra det velkendte herhjemme. I skal undervejs lave et lokalt projekt og vil lære de lokales levevis.
I skal bl.a. møde de lokale indianerstammer i Amazonas og vandre op på en vulkan i Ecuador. I skal udforske Galapagos-øernes berømte dyreliv og besøge flotte naturparker i Costa Rica med gode muligheder for at spotte dovendyr, delfiner og hvaler. Ved surferbyen Tamarindo skal I have undervisning i Sport & Personligt Drive. I skal på en tidsrejse tilbage på Cuba og svinge jer til de varme salsarytmer! I Mexico undervises der i Kommunikation & Personlig Udvikling. Området byder på lækre strande, shopping, byliv, fantastiske mayaruiner og gode snorkling- og dykkermuligheder.
DSC’s kvalitetspakke inkluderer altid:
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
Stalk tidligere deltagers billeder fra rejsen; Ecuador, Galapagos, Costa Rica, Cuba & Mexico
Mange af vores hold laver et hold-hashtag, når de er ude og rejse.
Så kan alle billeder blive samlet ét sted og dem derhjemme kan stalke lidt med.
Vil du se billeder fra deltagere, der har været på lige præcis denne rejse?
Hop ind på Instagram, og tjek holdenes hashtags ud:
ER DU NYSGERRIG EFTER AT SE MERE?
Stalk billeder fra andre rejser, som har besøgt én eller flere af destinationerne.
Tidligere hold, som besøgte Ecuador, Galapagos, Costa Rica & Mexico på deres rejse:
ER DU NYSGERRIG EFTER AT SE MERE OM LANDENE?
Hop ind på Instagram og se hvad vi har lagt op fra de forskellige lande.
Stalk vores lande-hashtags:
Din fantastiske rejse begynder i den historiske by Quito, hvor I møder jeres rejseleder. Her skal I lave teambuildingøvelser og se byens seværdigheder. I skal også besøge midten af verden, stå med en fod på hver side af ækvator og måske danse salsa på én af de lokale klubber.
Fra Quito går turen videre nordpå til Otavalo, hvor I skal opleve et af de største indianermarkeder i Sydamerika. Her kommer de lokale stammer langvejs fra for at sælge deres farvestrålende varer.
I skal også besøge pyramiderne ved det inkahistoriske Cochasquí og sove i telt ude i Andesbjergene. Her er jeres første projekt indlagt, hvor I skal lære om skov og træplantning og selv plante et træ i Ecuador. Det er en spændende oplevelse, og du vil føle dig som mere end bare en almindelig turist.
Herefter fortsætter rejsen til fantastiske Amazonas! Her skal I vandre i regnskoven og besøge lokale stammer, som vil fortælle om, hvordan de lever og bruger naturen i deres hverdag og ritualer. I hører om kulturen, traditionerne og landets historie. Måske får i lov til at skyde efter mål med de lange indianske pusterør?
I skal opleve dyrelivet på helt tæt hold i Amazonica-reservatet og udfordre jer selv, når vi tager jer på en (frivillig) nightwalk i Amazon-junglen for at finde slanger og edderkopper. I skal lære om planterne og høre om naturmedicin.
En af dagene skal I langt ind i Amazon-junglen og besøge en lokal stamme, som stadig lever helt upåvirket af den moderne udvikling - de er bl.a. helt nøgne. I har en lokal guide med, så I har mulighed for at stille alverdens spørgsmål omkring stammen og deres levevis.
Efter nogle spændende og intense dage i Amazon-junglen, rejser I videre til Baños - Ecuadors adventure-hovedstad. Her er der mulighed for at få afprøvet grænser med bl.a. canyoning, paragliding, klatring, trekking og rafting. Mulighederne er mange - det er bare at kaste sig ud i det. I skal også opleve smukke vandfald og I har tid til at gå på opdagelse i byen og få den fascinerende kultur helt ind under huden. Hvis muligt, så har vi også en aktiv kulturdag, hvor vi kommer tættere på de lokale.
Næste stop er den historiske og utroligt smukke koloni, Cuenca. Byen emmer af charme og historie og I kommer til at se nonner gå rundt på de brostensbelagte gader, børn i katolske skoleuniformer og de lokale indbyggere, der lægger sidste hånd på deres keramik. I skal også opleve den smukke nationalpark Cajas i over 3 kilometers højde og lære om verdenskendte "Panama-hatte".
I flyver fra Ecuadors fastland til et af verdens smukkeste og mest fascinerende områder, med dyreliv og natur som ingen andre steder, både over og under vand: Galapagos-øerne. Jeres ophold begynder på Isla San Cristobal, hvor I kan udforske de smukke strande og det fantastiske dyreliv. Øen er, ligesom de andre øer, skabt af vulkansk aktivitet igennem flere millioner år.
Herfra tager I videre til Isla Santa Cruz, hvor I skal bo i hyggelige Puerto Ayora. Her har I fridage, hvor I helt selv vælger, hvad I vil opleve. Isla Santa Cruz byder på et væld af aktiviteter, bl.a. dykning, surfing, snorkling og havkajakture. I kan også besøge Charles Darwin Research Center og få et indblik i hans banebrydende arbejde, vandre på stier og i flotte naturparker. Her kan I møde kæmpeskildpadder, iguanaer og pelikaner eller udforske Tortuga Bay, som med sin flotte sandstrand og det krystalklare vand er noget helt for sig.
I selve Puerto Ayora er der mange restauranter og flere hyggelige steder at gå ud om aftenen. Især Avenue Charles Darwin, som strækker sig hele vejen op langs havnefronten, byder på masser af spisesteder og butikker.
Galapagos byder på fantastiske muligheder og der er mange øer at vælge imellem. Livet under vand er helt unikt ved Galapagos-øerne; med kæmpe stimer af farvestrålende fisk, mange forskellige hajer, rokker og flotte koralrev og der er gode muligheder for at tage dykkercertifikat.
Måske drømmer du om at snorkle med pingviner, tage på vandretur, tage på minicruise for at observere fugle, besøge flamingo laguner eller dase om kap med havleguaner og søløver. Måske er island hopping sagen. Helt sikkert er det, at uanset hvad du vælger vil Galapagos forkæle dig med unikke natur oplevelser. Efter ugerne på Galapagos tager I tilbage til jeres næste destination, Costa Rica.
I ankommer til Costa Ricas hovedstad, San José, hvor I får en historisk og kulturel introduktion til landet, inden I fortsætter til den flotte Corcovado National Park. Her skal I sejle ad floder, omgivet af mangrove og regnskov, og udforske dyrelivet, der bl.a. byder på papegøjer, aber, slanger, dovendyr og mange forskellige fuglearter. I skal også på vandreture med en lokal guide, som fortæller om det mangfoldige dyre- og planteliv.
I overnatter på en lodge midt i parken, hvilket giver fantastiske oplevelser med dyrelivet - om natten kan man virkelig høre junglens lyde og også om morgenen kan man høre dyrene vågner og hilser på hinanden. Der er mulighed for både at opleve delfiner og hvaler på helt tæt hold. Om eftermiddagene er der tid til at bade og snorkle ved de smukke palmeklædte strande eller iagttage de berømte papegøjer og tukaner, der gemmer sig i træerne ved stranden.
Efter de mange natur og dyreoplevelser, tager I til den lille strandby, Uvita. Her bruges også nogle dage til at opleve strandene, junglen og dyrelivet.
Efter de mange kulturelle og naturmæssige indtryk, påbegynder I 2 ugers undervisning i Sport & Personligt Drive. Den danske underviser vil naturligvis bruge den brede sandstrand som afsæt for mange aktive timer, når varmen tillader det. Det er lærerig, sjov og aktiv undervisning, hvor du bliver klogere på, hvordan du gennem en mere aktiv livsstil kan få mere overskud, energi og motivation i hverdagen. Du kommer til at planlægge dit eget program ud fra personlige mål og jeres underviser planlægger også forløbet efter jeres forventninger til faget. Undervisningen foregår typisk i hverdagene fra kl. 8-12, i alt ca. 40 timer. I weekenderne og om eftermiddagen er tiden fri til at tage på ture for at se aktive vulkaner, tage på rideture gennem junglen, surfe på de eksotiske strande eller noget helt andet.
Efter undervisningen er der en lille friperiode, hvor I har mulighed for at tage med på en udflugt til den aktive vulkan, Arenal, mountainbike gennem bjergene, bade i varme kilder og gå i tågeregnskovene ved Monteverde. Denne 5-dages udflugt er ikke inkl. i rejsens pris og koster ca. 430 USD med overnatning, transport og alle udflugter.
Efter nogle spændende uger i Costa Rica, rejser I til historiske Cuba. Der er 2 ugers intensivt program på Cuba, hvor I får den autentiske kultur helt ind under huden. I skal også teambuilde og lære hinanden at kende. Den første uges tid bruges i historiske og unikke Havana. Her får man bl.a. sin helt egen dansepartner, som gør alt for at du er salsa klar til et af ugens højdepunkter – besøget til Casa Musica. Her kan I virkelig mærke det autentiske Cuba; gamle cigarer, eksotiske rytmer og Cuba Libres i hånden. I får i ugens løb også undervisning i Cubas historie og kommer rundt og ser nogle af de utallige spændende steder i byen, som f.eks. de kendte pladser og bygninger.
I kommer til at mærke kulturen helt tæt på, når I besøger Havanas cigar fabrik og møder børnene i den lokale skole. Jeres lokale guide tager jer med helt ind i hjertet af det lokale Cuba, når han viser jer rundt i Havana "bag facaden". Du vil få følelsen af at være sat tilbage i tiden, når gamle amerikanske ”flydere” kører rundt i byen side om side med trillebøre og hestevogne. Havana er fabelagtig, farverig og charmerende.
Fra Havana kører I til Trinidad, hvor I kan gå rundt blandt gamle bygninger på små brostensbelagte gader og komme helt tæt på det provinsielle Cuba. Her er mulighed for at kombinere kultur, strand og vandreture i eksotisk regnskov på samme dag. Naturligvis indgår også her et aftenbesøg til det lokale Casa Musica, hvor I bliver en del af det autentiske Cuba sammen med de lokale.
Fra Trinidad fortsætter I til Vinales, som ligger midt i bjergene og er centrum for tobaksmarker og cigarfabrikker. I kommer ud og ser markerne, når I skal på vandreture i lokalområdet, hvor I også ser, hvordan tobaksbønderne bor og lever. Det smukke område byder også på store grotter og bjergområder, som I skal udforske og vandre i.
Efter 2 intense uger, helt tæt på Cubas unikke kultur, går turen videre til det smukke Mexico, hvor lækre Playa del Carmen venter på jer med strand og hængekøjestemning.
Tagterrassen på hotellet indbyder til højskolehygge med smukke solnedgange og vandaerobic og boldspil i poolen. Det er også blevet tid til at fordybe jer med 3 ugers undervisning i Kommunikation & Personlig Udvikling med en inspirerende, dansk underviser. Der er stort fokus på at give dig nogle redskaber, der styrker dine kompetencer og gør dig mere afklaret omkring, hvad der er vigtigt i dit liv, så du bedre kan træffe de rigtige valg for din fremtid. Undervisningen er praktisk orienteret og I bruger ofte de ideelle rammer, som Playa del Carmen giver.
I fritiden byder området på rigtig mange aktiviteter og muligheder. I kan nyde den fantastiske strand, tage på bådture for at se delfiner og snorkle i turkisblåt vand, tage dykkercertifikat, udforske dybe grotter eller gamle mayaruiner, som er gemt dybt inde i junglen. I kan også vælge at rejse rundt på egen hånd eller i mindre grupper og udforske nogle af Mexicos mange kulturelle og naturmæssige seværdigheder.
Måske er din drøm at køre Isla Mujeres rundt i golfvogn. Måske er det de smukke strande ved Tulum eller Akumal, hvor du kan være heldig at hilse på en skildpadde på din svømmetur. Måske er det et skydive på stranden, der står på bucket-listen eller et besøg ved Chitzen Itza, som er et af verdens 7 vidundere. Med ny viden om verden, nye venskaber, masser insta-venlige billeder og inspiration til fremtiden, går turen atter mod Danmark.
Generelt på denne rejse:
Ecuador (2½ uge):
Galapagos (1½ uge):
Costa Rica (3-4 uger):
Cuba (2 uger):
Mexico (3 uger):
Mulige gratis aktiviteter, som arrangeres af rejselederen undervejs:
Ikke inkluderet:
NOTE: Ved sen tilmelding (mindre end 2 mdr. før afrejsedato) skal fly muligvis bookes individuelt. Kontakt os.
OBS. Vær opmærksom at landerækkefølgen kan variere. Indholdet på rejserne er stadig det samme uanset afrejsedato og rækkefølge.
Dansk Studie Center
Vandtårnsvej 62A,
1. sal E
2860 Søborg
Ring til os:
Tlf. 48 17 10 60
Mand. - Torsd. 11-16
Fredag 11-14