Maldivernes enestående ø-kultur og eksotiske rammer samt Sri Lankas rige kultur, fantastiske natur og utrolige dyreliv giver dig 2 måneders enestående rejse.
Du får en helt unik mulighed for at gøre en forskel for de lokale i Maldiverne, mens der i Sri Lanka er undervisning i Kommunikation & Personlig Udvikling.
I Maldiverne vil du opleve en enestående ø-kultur, blive en del af det lokale samfund og opleve tilværelsen på en lille tropeø, når du gennem små projekter gør en forskel for det lokale samfund og beboerne - alt sammen i omgivelser af palmer og turkisblåt vand.
Efterfølgende besøger du Sri Lankas spændende kultur, eksotiske natur og utrolige dyreliv. Du vil opleve teplantager, religiøse huler og safari-ture med mulighed for at spotte elefanter og leoparder. Du vil også få brugbar og inspirerende undervisning i Kommunikation & Personlig Udvikling.
DSC’s kvalitetspakke inkluderer altid:
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
Stalk tidligere deltagers billeder fra rejsen; Maldiverne & Sri Lanka
Mange af vores hold laver et hold-hashtag, når de er ude og rejse.
Så kan alle billeder blive samlet ét sted og dem derhjemme kan stalke lidt med.
Vil du se billeder fra deltagere, der har været på lige præcis denne rejse?
Hop ind på Instagram, og tjek holdenes hashtags ud:
ER DU NYSGERRIG EFTER AT SE MERE?
Stalk billeder fra andre rejser, som har besøgt én eller flere af destinationerne.
Tidligere hold, som besøgte Maldiverne på deres rejse:
ER DU NYSGERRIG EFTER AT SE MERE OM LANDENE?
Hop ind på Instagram og se hvad vi har lagt op fra de forskellige lande.
Stalk vores lande-hashtags:
Din rejseleder tager imod dig på hovedøen Malé, hvorefter turen går med båd til den lille ø Rasdhoo, hvor du skal bo de næste uger. Gaderne består her af sand, palmerne vajer i vinden og vandet - ja, det er såmænd krystalklart og fuldstændigt azurblåt. Glæd dig til et vaskeægte paradis - dog på den helt primitive og laidback måde. Her er tiden ikke rigtig noget, de lokale går op. Med andre ord bliver du en del af et lokalsamfund, som har et helt anderledes livssyn. Her er der tid til at nyde og geare ned, hvilket måske vil inspirere dig til også at ændre din tilgang til livet.
På øen er der arrangeret daglige udflugter, f.eks. fisketure, bådtur i solnedgangen med delfinspotting, snorkelture og frokost på øde øer. Der er også et dykkercenter på øen, hvor du kan tage dykkercertifikat og opleve en helt ny verden under vandoverfladen. Koralrevet omkring øen byder på gode muligheder for fisketure med de lokale og snorkling blandt farvestrålende fiskestimer.
På Rasdhoo Island kan du se frem til undervisning i faget Aktive Kulturdage & Lokale Projekter. Dette fag giver dig en unik mulighed for at gøre en forskel for lokalmiljøet på øen og de mennesker, som du bor iblandt. Det er utraditionel og aktiv undervisning, som bl.a. består af et kursus i madlavning, traditionel musik og dans samt en udflugt til en frugtplantage. Du skal desuden spille kamp mod de lokale i f.eks. volley, fodbold eller håndbold. Du bliver en del af det lille ø-samfund for en tid og får et helt unikt indblik i kulturen i Maldiverne.
Kulturdagene og de lokale projekter vil helt sikkert fylde din rygsæk med uforglemmelige oplevelser og spændende kulturmøder. Efter ugerne på Rasdhoo vinker du farvel til Maldiverne og fortsætter til din næste destinaton. Sri Lanka og nye eventyr venter dig og holdet.
Du flyver til Colombo i Sri Lanka og fortsætter direkte til Pinnawela. Glæd dig til en helt unik oplevelse, når du skal bo på et hotel nær et center for forældreløse elefanter. Smid dig i hotellets pool og nyd udsigten til de badende elefanter - og ja den er god nok; fra poolen kan du overvære elefanterne, når de bader i floden.
Du fortsætter nordpå til Dambulla og Sigiriya. Her skal du opleve de fascinerende Dambulla-huletempler og forhåbentlig spotte vilde elefanter ifm. en jeepsafari. Du skal også cykle i flotte landskaber, sejle på floder, bestige Sigiriya-klippen og besøge en lokal skole. Du vil lære en masse om lokalbefolkningen og kulturen i Sri Lanka. Dine veje fører også til Kandy-templet, som efter sigende skulle huse Buddhas tand. Undervejs passerer du flere større og mindre byer, som giver et godt indblik i det lokale liv i Sri Lanka.
Rundrejsen fortsætter videre gennem det fantastiske højland, hvor luften bliver køligere. Her skal du overnatte i små hytter midt i junglen og riverrafte på Kitulgalas White River. Du skal desuden besøge batikfabrikker og silkebutikker og prøve den lokale beklædning på egen krop. Du lærer om de lokale håndværksmæssige traditioner såsom ædelstensudvinding og træudskæringer.
Siden fortsætter du som passager på det smukke togstræk mellem Hatton og Ella til området omkring Ella, hvor du skal vandre i højlandet, zipline, besøge tefabrikker og teplantager, opleve de offentlige transportmidler og muligvis bestige det berømte Adam's Peak.
Dernæst drager du og holdet til Mirissa, som er hjem for skildpaddeprojekter, lækre strande og smukke solnedgange.
Det er tid til at pakke ud og nyde strandlivet. Mirissa og Hikkaduwa er skønne strandbyer med rig mulighed for at surfe, dyrke yoga og tage på dagsture. Du skal opleve begge byer og har undervisning og fridage på programmet.
Din undervisning i Kommunikation & Personlig Udvikling faciliteres af en dygtig underviser, som giver dig en masse redskaber. Du får større indsigt i dig selv og andre samt lærer at kommunikere og identificere dine fremtidsdrømme. Forløbet er både praktisk og teoretisk og har fokus på at udvikle dine personlige og faglige kompetencer. I disse uger er der masser af tid til højskolearrangementer, som kan være arrangeret af dig og holdet. Måske I skal dyste i Masterchef, holde Sri Lankan Night eller en sjov temafest? Desuden skal I have afsluttet rejsen med maner. Hvad med en gallafest, et stort fotoshow eller en blå bog? Dernæst flyver du til Danmark med kufferten fuld af nye venskaber og store oplevelser.
Efter ankomst til Maldivernes hovedø Male sejler du gennem de turkisblå bølger ud til den lille lokale ø Rasdhoo. Øen er primitiv, gaderne er belagte med sand og omgivet af det smukkeste turkisblå hav. De lokale er gæstfrie, nysgerrige og glade for at vise, hvordan livet også kan leves. Du bor på et dejligt hotel lige ved vandet, hvorfra du har gåafstand til alt.
Rasdhoo Island er et af Maldivernes mest berømte steder at dykke med hammerhajer. Der er et dykkercenter på øen, hvor du kan tage dykkercertifikat (ikke inkl.) og opleve en helt ny verden under vandoverfladen. Koralrevet omkring øen byder på gode muligheder for fisketure med de lokale og snorkling blandt farvestrålende fiskestimer. Du kan også bare nyde livet på den dejlige palmestrand i selskab med dine nye venner. Der er arrangeret daglige udflugter som fisketure, solnedgangscruise med delfinspotting, snorkelture og picnicture til øde øer.
Efter en oplevelsesrig uge med tæt kontakt til lokalbefolkningen er det tid til at sige farvel til de smukke atoller og den gæstfrie befolkning. Du rejser videre med rygsækken fuld af oplevelser og en forståelse af, hvordan livet også kan være.
Du flyver den korte tur fra Maldiverne til Sri Lanka og kører direkte til Pinnawela. Her skal du overnatte nær et center for forældreløse elefanter. Fra hotellets pool kan du overvære elefanterne bade i floden. Du har simpelthen elefanter i din baghave.
Efter et par dage i elefanternes selskab kører du nordpå til Dambulla og Sigiriya, hvor du bl.a. skal se de imponerende Dambulla-huletempler, på jeepsafari og se vilde elefanter, cykle gennem fascinerende landskaber, sejle på floder, besøge traditionelle landsbyer og bestige Sigiriya-klippen. Du skal også lære en masse om befolkningen og deres kultur, og din dygtige lokale guide deler ud af sin store viden undervejs. Du skal desuden besøge en lokal skole samt det berømte Kandy-tempel, hvor Buddhas tand efter sigende befinder sig.
Rundrejsen fortsætter videre gennem det fantastiske højland til Kitulgala, hvor du skal riverrafte på White River. Siden besøger du batik- og træfabrikker, hvor du lærer om de lokale håndværkstraditioner.
Du kører derefter til området omkring Ella med det lokale tog, som kører gennem de smukke bjerglandskaber. I Ella skal du vandre i højlandet, zipline over trækroner, besøge tefabrikker og teplantager, opleve de offentlige transportmidler. Fra højlandet kører du videre til ét af Sri Lankas mest strandområder Mirissa.
Her kan du prøve kræfter med at surfe, besøge skildpadde-udklækningsstationer og nyde aftenerne med bål på stranden. Fyldt op af oplevelser i særklasse, masser af nye venskaber og en følelse af at have været en del af en anden tilværelse og kultur, vender du retur til Danmark.
Generelt på denne rejse:
Maldiverne (2 uger):
Mulige gratis aktiviteter, som kan arrangeres af rejselederen undervejs:
Sri Lanka (2½ eller 6 uger):
Vandretur til Ella Rock
For 2 mdrs rejsen yderligere:
Ikke inkluderet:
NOTE: Ved sen tilmelding (mindre end 2 mdr. før afrejse) skal fly muligvis bookes individuelt. Kontakt os.
Dansk Studie Center
Vandtårnsvej 62A,
1. sal E
2860 Søborg
Ring til os:
Tlf. 48 17 10 60
Mand. - Torsd. 11-16
Fredag 11-14