Nysgerrig på verden, dig selv og andre?
Vil du opleve verdens fantastiske kontraster, udvikle dig personligt og mærke et ubeskriveligt og unikt sammenhold med andre danske unge?
Vi har specialudviklet en rejse for unge med fokus på kultur, natur, personlig inspiration og eventyr. De mange planlagte udflugter og aktiviteter på rejsen giver dig både de største highlights på destinationerne, og sørger også for at du får lov at opleve landet og kulturen ”bag facaden”.
Mere end 20.000 tidligere deltagere på Højskole i Udlandet har fortalt os, præcis hvilke eventyr der er de bedste, og på deres anbefaling har vi sammensat vores højskolerejser. Der er altid en dansk rejseleder med på hele rejsen, som har styr på alt det praktiske, hjælper med aktiviteter og ikke mindst arbejder med at styrke fællesskabet.
Vi lægger stor vægt på, at undervisningen er brugbar og relevant for dig, og styrker dine kompetencer og giver afklaring for dig om din fremtid.
I friperioder og på fridage er det dig selv og din fantasi der bestemmer, hvordan tiden skal bruges sammen med resten af holdet eller i mindre grupper.
”Som rejseleder får jeg lov at følge unge på deres livs indre og ydre rejse. Den er enorm den udvikling, der finder sted i løbet af de måneder, de er afsted, og det er i høj grad denne udvikling, der driver mig. Jeg tror på, at rejser gør os til bedre mennesker. Vi udvider vores horisont og bliver mere bevidste, tolerante og forstående over for kulturer, miljøproblematikker og sociale sammenhænge. At kunne være med til at give de unge en bredere verdensforståelse og et dybere personligt fundament, er klart min største motivation. Og så findes der ikke noget federe end at se overraskelsen og fascinationen i deres øjne, når de oplever noget for første gang." - Sara Helmark, rejseleder Dansk Studie Center
Gå på oplevelse herunder og find ud af, hvilken højskole i udlandet der passer til dig!
Tag med på en 4 ugers eksotisk rejse til Maldivernes smukke strande og Sri Lankas farverige kultur og lokale landsbyer.
På blot 4 uger får du helt nye erfaringer om verden, eventyr, frihed, kulturelle oplevelser helt tæt på, et fantastisk fællesskab, afslapning i solen, eksotiske landskaber og meget mere!
Rejsen begynder i Maldivernes eksotiske natur med lækre sandstrande og fantastisk dyreliv under vandoverfladen. I skal have en uges ophold på en lille lokal ø, hvor du igennem lokale projekter bliver en del af det lille ø-samfund.
På Sri Lanka skal du på flere ugers spændende rundrejse med udflugter til templer, teplantager, på vandreture og meget mere. Turen afsluttes i ved stranden i smukke Mirissa, hvor dagene kan bruges på surfing.
DSC’s kvalitetspakke inkluderer altid:
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
Stalk tidligere deltagers billeder fra rejsen; Maldiverne & Sri Lanka – 4 uger
Mange af vores hold laver et hold-hashtag, når de er ude og rejse.
Så kan alle billeder blive samlet ét sted og dem derhjemme kan stalke lidt med.
Vil du se billeder fra deltagere, der har været på lige præcis denne rejse?
Hop ind på Instagram, og tjek holdenes hashtags ud:
(Bemærk at disse hold ikke var afsted i sommerferien, men i 2 måneder i foråret eller efteråret)
ER DU NYSGERRIG EFTER AT SE MERE?
Stalk billeder fra andre rejser, som har besøgt én eller flere af destinationerne.
Tidligere hold, som besøgte Maldiverne på deres rejse:
ER DU NYSGERRIG EFTER AT SE MERE OM LANDENE?
Hop ind på Instagram og se hvad vi har lagt op fra landene.
Stalk vores lande-hashtags:
Din rejse starter på en lille hyggelig lokal ø på Maldiverne, hvor de lokale er gæstfrie og glæder sig til at vise dig, hvordan tilværelsen også kan være. Du involveres i det lokale miljø og følger hverdagen på en tropeø i Det Indiske Ocean, når du sammen med dine nye højskolevenner og de lokale laver små projekter. De aktive kulturdage foregår løbende under opholdet, bl.a. med madlavningskursus, traditionel musik og dans, besøg hos frugtplantage, beach clean-ups og sport med og mod de lokale.
Du skal også på sunset cruise, nyde picnic på stranden, fiske efter din aftensmad og snorkle med de farverige fisk. Ligeså har du mulighed for at tage dykkercertifikat hos det lokale dykkercenter, som står klar til at give dig en tryg og uforglemmelig oplevelse. Livet under havoverfladen er noget helt særligt i Maldiverne.
Den første tid går ikke mindst med en masse teambuilding, så du kan lære dine nye venner at kende. Sammen skal I grine, lege og lægge grundstenene for et godt fællesskab.
Du tager afsked med Maldiverne og flyver til endnu en spændende destination. Sri Lanka byder dig velkommen med en autentisk kultur, et rigt dyreliv og et væld af betagende landskaber. Negombos myldrende byliv fylder dig med spændende indtryk helt fra start, og du kan se de lokale fiskere trække deres fangst i land inden du besøger det store pulserende fiskemarked i byen.
Fra Negombo kører du nordpå til Dambulla, hvor du skal opleve huletempler. Dernæst står den på jeepsafari i Sigiraya. Hav kameraet klar - vilde elefanter er som regel at spotte på denne mindeværdige safari. Du skal også bestige Sigiriya-klippen. Fra naturen til kulturen - den kommer du også tæt på. Bl.a. skal du besøge en lokal skole og landsby samt en stribe steder, hvor du kan lære om sri lankansk håndværk. Din guide vil fortælle en masse om kulturen.
I Kandy skal du opleve templet, som efter sigende indeholder Buddhas tand. Her kan du også trække i en traditionel saree sammen med dine nye venner.
Din tur i Sri Lanka er langt fra ovre. Du fortsætter nu med kurs mod højlandet. Du flytter ind i en stemningsfuld hytte i junglen og skal prøve kræfter med en gang river rafting. Bestigning af little Adam's Peak er endnu en udfordring, som venter dig. Disse dage byder også på besøg i teplantager og hos fabrikker. Sri Lanka er en af verdens største teproducenter, og mon ikke du vil have en souvenir med hjem?
Du skal på vej til Ella køre det legendariske togstræk fra Hatton til Ella. I Ella skal du zipline over trætoppe og nyde lidt fritid, inden turen går til Mirissa, hvor du undervejs standser ved den legendariske Nine Arch Bridge, som helt sikkert vil fylde din kamerarulle med skønne fotos.
Fra højlandet kører du mod kysten og slutter rundrejsen i Mirissa, hvor du skal have base for en stund. På vej til Mirissa gør du stop ved et center, hvor havskildpadders æg udklækkes.
Fyldt op af oplevelser i særklasse, masser af nye venskaber og en følelse af at have været en del af en anden tilværelse og kultur, vender du retur til Danmark.
Sri Lanka (ca. 3 uger)
Gratis aktiviteter, der ofte arrangeres undervejs:
Mulige højskoleaktiviteter, der ofte arrangeres undervejs:
Ikke inkluderet:
NOTE: Ved sen tilmelding (mindre end 2-3 mdr. før afrejse) skal der forventes ekstra pris for flybillet. Kontakt os.
Dansk Studie Center
Vandtårnsvej 62A,
1. sal E
2860 Søborg
Ring til os:
Tlf. 48 17 10 60
Mand. - Torsd. 11-16
Fredag 11-14