Rejs med i 2 mdr. til store kulturelle kontraster i Asien og Oceanien. Japans traditionsrige og stolte kultur, Australiens surferstrande og sol samt Bali og Gili Islands’ paradislandskaber, gæstfrie befolkning giver dig en uforglemmelig rejse.
Med undervisning i Kommunikation & Personlig Udvikling på Bali bliver du mere afklaret om fremtiden og finder ud af, hvordan du kan opnå dine mål i livet.
Denne rejse byder på en fascinerende rundrejse i Japan, som inkluderer sightseeing i hovedstaden, Tokyo og fridage til selv at udforske den enorme metropol. I Kyoto skal I opleve de historiske templer og smukke haver, inden rejsen fortsætter til Australien og surferstrandene i Byron Bay. Her har I mulighed for at udstyre jer med et dykkercertifikat. Også Sydneys gader og mange muligheder skal udforskes.
I Balis smukke byer, Munduk og Ubud, byder en venlig befolkning jer inden for i deres tilværelse og viser jer den smukke natur og de grønne rismarker. Undervisningen i Kommunikation & Personlig Udvikling finder sted i Sanur og Seminyak. Rejsen fuldendes på de betagende Gili Islands, hvor livet kan nydes fuldt ud fra en hængekøje i solen.
DSC’s kvalitetspakke inkluderer altid:
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
I ankommer til Japans dynamiske og traditionsrige hovedstad, Tokyo, hvor jeres danske rejseleder vil tage imod jer. Byen strækker sig over 80 kilometer og rummer omkring 38 mio. indbyggere. Iblandt de travle byboere, scootere, neonskilte, blinkende butikker og udsmykkede parker skal I udforske byens moderne og historiske kvarterer samt opleve og lære om den japanske befolknings tilgang til livet. I skal for eksempel besøge ikoniske templer, markeder med alverdens ting til salg, gå i verdens største fodgængerfelt og opleve udsigten over skyskraberne fra 45. etage.
Der er også nogle fridage til selv at tage på eventyr i denne urbane jungle, hvor I bl.a. kan se byen fra toppen af Tokyo Skytree eller smage japanske specialiteter fra de mange gadekøkkener og restauranter. I kan tage på dagstur til Hakone og sejle på søen, svæve i gondol med udsigt til Mt. Fuji og bade i varme naturlige kilder. I kan også tage toget ud af byen og bestige Mt. Takao med smukke templer og shrines på ruten samt udsigt over Tokyo skyline. Herfra går turen videre til smukke Lake Kawaguchi tæt ved Mount Fuji, inden jeres rejse fortsætter til Kyoto.
I tager lyntoget, Shinkansen, som med 300 km/t kører jer fra Tokyo til Kyoto, som i fortiden var landets kejserlige hovedstad. Den smukke by er omgivet af grønne bjerge og floder, og der er flere parker at gå på opdagelse i - f.eks den specielle bambusskov og monkey forrest. I Kyoto skal I udforske de historiske templer herunder det gyldne Kinkakuji Temple og Fushimi Irani Shrine med de mange røde torii portaler. I skal også til te-ceremoni og opleve den japanske kultur helt tæt på - ligesom I skal overnatte i et buddhistisk tempel og deltage i morgenceremoni. Programmet byder også på sumobrydning og en eftermiddag, hvor I får lov at gå en tur i Gion området iklædt kimonoer.
Der er også her nogle fridage, hvor I selv bestemmer, hvad I vil opleve. I kan blandt andet vandre i de omkringliggende bjerge, tage på sejltur på de brede floder eller fordybe dig i den lokale kultur. Den japanske befolkning værner om deres traditioner og stolte livsførelse, så et venligt smil og høflighed kan måske føre endnu flere oplevelser med sig, når du møder de lokale. Uanset hvad bliver det nogle spændende og oplevelsesrige dage i Japan, inden I tager Shinkansen tilbage til Tokyo og flyver videre til helt nye himmelstrøg i Australien.
Næste stop er Australien, hvor I efter en enkelt overnatning i Brisbane skal besøge Currumbin Wildlife Sanctuary. Herfra fortsætter I til lækre Byron Bay, hvor I har en friuge til at udforske byen og kysten. Byron Bay skaber en ideel ramme for en hyggelig, sjov, vild og oplevelsesrig uge, hvor I helt selv bestemmer, hvad der skal ske. I kan nyde de lækre strande og vandet, måske surfe og gå nogle fantastisk flotte ture. I selve byen er der masser af hyggelige caféer og muligheder for nogle hyggelige og sjove dage. I kan også tage ind til den uendelige, røde Outback og udforske de storslåede klippeformationer, spise mad tilberedt over ild, høre historier om aboriginernes kultur og sove under den flotteste stjernehimmel. Ligesom I kan bruge friugen på Fraser Island eller tage ud at sejle i Whitsundays.
Ligemeget hvad skal det nok blive nogle fantastiske dage i Australiens smukke natur iblandt den venlige befolkning. Til sidst har I nogle dage i Sydneys storbyliv, hvor I skal på byrundtur og også har tid til selv at udforske byens muligheder. Herefter fortsætter rejsen til endnu en kontrast på eksotiske Bali.
Jeres rejse fortsætter rundt på smukke Bali, nærmere bestemt til Munduk og Ubud, hvor I skal opleve Balis farverige, traditionsrige og moderne kultur. I skal opleve fantastiske templer omgivet af voldgrave, spise lokal mad, se smukke rismarker med skinnende søer og grønne skygger så langt øjet rækker, vandre i den smukke natur, se vandfald og andre spændende, lokale og kulturelle seværdigheder. Lokale guider giver jer et omfangsrigt indblik i Balis kulturelle og religiøse særpræg. I skal også besøge en lokal landsby, hvor I får indblik i den balinesiske hverdag og livsstil.
Overalt på Bali mødes I af den hyggelige klingen af musik, mærker duften af røgelse og overvældes af balinesernes gæstfrihed, de grønne rismarker, vajende palmer og de mange farverige blomstergaver til guderne, som er til at få øje på overalt. I skal overnatte på små, hyggelige guesthouses og hoteller, nyde stilheden og slappe af i poolen imellem de mange kulturelle indtryk. Efter en uges introduktion til landets kultur og historie, er I klar til jeres undervisningsforløb.
Herefter står den på tre ugers spændende undervisning i Kommunikation & Personlig Udvikling med en kompetent dansk underviser. Undervisningen vil hjælpe dig med at få større indsigt i dine drømme, mål og ønsker for livet og give dig større bevidsthed om dine kompetencer. Du vil få nogle praktiske redskaber, som gør dig bedre rustet til at tage valg for fremtiden og styrke dine muligheder. Du får indblik i dine stærke sider og bliver klogere på hvad du vil med din uddannelse, arbejde og dit liv.
I fritiden kan I udforske Bali, som er fyldt med muligheder for både afslapning, strand, kultur og adventure. I kan gå på opdagelse i Sanur og Seminyaks hyggelige gader med yogacentre, lokale markeder og små, fine handicraft-butikker, eller prøve kræfter med en cooking class eller opleve et af de berømte lokale danseshows. Bali er også et oplagt sted at tage surf-lektioner. Ved Kuta Beach er der gode surf-skoler, hvor I kan lære at fange bølgerne.
I skal også opleve paradisiske Gili Islands, hvor atmosfæren er helt speciel, med kridhvide strande, krystalblåt vand, farvestrålende koralrev og et imponerende undervandsliv. Her er der tid til afslapning, hygge og lækker, lokal mad på natmarkedet. De 3 små øer er uden motoriserede køretøjer - i stedet kommer man rundt med små hestevogne eller på cykel. Nyd livet og kom ned i gear på de mange små restauranter og barer langs stranden, hvor DJ's tager over, når solen er gået ned.
Efter nogle inspirerende, afslappende, sjove og læringsrige uger, er det blevet tid til at rejse hjem til Danmark efter 2 måneder med store kulturelle kontraster, nye erfaringer om verden og en masse nye venner.
Generelt for denne rejse:
Japan (2 uger):
Australien (2 uger):
Bali & Gili Islands (4 uger):
Mulige gratis aktiviteter, som arrangeres af rejselederen undervejs:
Ikke inkluderet:
NOTE: Ved sen tilmelding (mindre end 2 mdr. før afrejse) skal fly muligvis bookes individuelt. Kontakt os.
Dansk Studie Center
Hejrevang 11A, 1. sal
3450 Allerød
Tlf. 48 17 10 60
Mandag - torsdag 9-16
Fredag 9-15