Rejs 2½ måned til Costa Rica, Mexico & Cuba
Du får det bedste af den latinamerikanske kultur: Varme rytmer, salsadans, vild uberørt natur, regnskove, mystiske dyrearter, 30 grader i skyggen, eksotiske palmestrande med turkisblåt vand, imponerende Mayaruiner i tæt jungle, historiske bygninger, god krydret mad, cubansk rom og fristende hængekøjer.
Her får du undervisning i Krop, Sport & Personligt Drive (eller Spansk) samt Kommunikation & Personlig Udvikling.
Du kommer hjem med en masse oplevelser samt forstærkede kompetencer, selvindsigt og ny inspiration.
(Obs. mulighed for forlængelse til 3 mdr. mod tillæg)
Costa Rica, Mexico & Cuba - 2½ mdr.:
Rejsen starter med 7 dages rundrejse i Costa Rica og leder dig til Playa Tamarindo, hvor undervisningen starter. Tamarindo danner ramme om den næste måneds undervisning i Krop, Sport & Personligt Drive. Turen fortsætter til Nicaragua, hvor du bl.a. skal opleve det farvestrålende Masaya-marked i Granada og udforske vulkanøen Ometepe. Herefter rejser I til Mexico, hvor der er undervisning i Kommunikation & Personlig Udvikling i Playa del Carmen. I den efterfølgende friuge, kan du rejse rundt på egen hånd inden rejsen afsluttes med 2 ugers rundrejse på Cuba, med besøg til Havana, Trinidad og Vinales.
(obs turen kan forlænges til 3 mdr mod tillæg)
DSC’s kvalitetspakke inkluderer altid:
I starter i Costa Ricas hovedstad, San José, hvor jeres danske leder modtager jer med velkomstmiddag og teambuilding. På en sightseeingtur rundt i byen vil I opleve landets nationalmuseum og det lokale marked, alt imens I begiver jer rundt i det myldrende gadeliv og lærer landets kultur og befolkning bedre at kende.
Som kontrast til bylivet, fortsætter I til Corcovado National Park i Sierpe. På en bådtur ned ad floden Rio Sierpe, der er omgivet af mangrove og regnskov, skal I udforske dyrelivet, der byder på aber, slanger, dovendyr, papegøjer og mange andre forskellige fuglearter. Undervejs vil en lokal guide fortælle om det mangfoldige dyre- og planteliv i parken. I skal også på vandreture med en lokal guide og opleve denne fantastiske nationalparks rige dyreliv til fods. I skal også på sejltur og spotte efter delfiner og hvaler. Med overnatning i en lodge beliggende midt i parkens tætte jungle, venter jer de mest fantastiske naturoplevelser. Efter nogle naturrige dage i Corcovado, har I et stop i San José, inden introduktionsugen slutter ved jeres ankomst til Tamarindo.
Efter de mange kulturelle og naturmæssige indtryk og oplevelser, påbegynder I 2 ugers undervisning i Sport, Krop & Personligt Drive. Det er lærerig, sjov og aktiv undervisning, hvor du bliver klogere på, hvordan du gennem en mere aktiv livsstil kan få mere overskud, energi og motivation i hverdagen. Du kommer til at planlægge dit eget program ud fra personlige mål, og jeres underviser planlægger også forløbet efter jeres forventninger til faget. Undervisningen foregår typisk i hverdagene, kl. 8-12, i alt ca. 40 timer.
Alternativt kan du også vælge at få undervisning i Spansk i stedet.
I weekenderne og om eftermiddagen er tiden fri til at tage på ture for at se aktive vulkaner, tage på rideture gennem junglen, surfe på de eksotiske strande eller noget helt andet.
Der er også planlagt nogle dage til, at I kan udforske Costa Rica på egen hånd. Du kan vælge bare at slappe af og nyde solen og stemningen i en hængekøje i Tamarindo eller tage ud på opdagelse i landets kultur og natur. Der er masser af muligheder og det bliver helt sikkert nogle spændende, vilde, hyggelige og sjove dage.
Fra Costa Rica fortsætter I på 5 dages spændende tur rundt i Nicaragua. Her skal I opleve den stemningsfyldte by, Granada, som blev grundlagt i 1524 og en af de ældste kolonibyer i latinamerika. De farverige, spanske kolonihuse og den hyggelige stemning med mange små restauranter gør absolut byen til et attraktivt sted at opholde sig. I skal selvfølgelig på en guidet tur i det historiske centrum, inden I fortsætter til den spændende Masaya Volcano National Park, hvor I bl.a. kører op til toppen for at se ned i det aktive krater. Herefter besøger I det strålende Masaya-marked, hvor man kan købe traditionelt, nicaraguansk håndværk. Dagen afsluttes med et besøg til den ”hvide” landsby, hvor I skal se lokale kunstnere lave lertøj.
Dagen efter går turen går videre med båd til vulkanøen Ometepe, som ligger i Lago Nicaragua, en af verdens største ferskvandssøer. Ometepe har været hjem for mange stammefolk, og sporene efter dem ses tydeligt i området.
De to store smukke vulkaner på øen har hver deres unikke klima og vegetation, og Conception, den største af de to, er 1610 meter høj og Nicaraguas anden højeste vulkan. På Ometepe skal man vandre for at nyde den fabelagtige natur. Vi skal bl.a. på en spændende vandretur til San Ramon, hvor I kan bade i vandfaldet.
Efter Nicaragua er der en lille friperiode i Costa Rica, hvor I har mulighed for at tage med på en udflugt til den aktive vulkan, Arenal, ride på hesteryg gennem bjergene, bade i varme kilder og gå i tågeregnskovene ved Monteverde. Denne 5-dages udflugt er ikke inkl. i rejsens pris og koster ca. 350 USD med overnatning, transport og alle udflugter.
Herefter fortsætter rejsen i Mexico. Det eksotiske og dejlige Playa del Carmen byder på fantastisk smukke strande og en stemningsfuld atmosfære, hvilket giver en spændende kontrast til Costa Rica, både i forhold til kultur, befolkning, mad og musik. I løbet af de første dage skal I lære byen og området at kende, inden det næste undervisningsforløb påbegyndes.
Det er nu blevet tid til at begynde undervisningen i Kommunikation & Personlig Udvikling i Mexicos lækre strandby, Playa del Carmen. Der undervises af en dygtig dansk underviser i tre sammenhængende uger. Her er der stor fokus på at give dig nogle redskaber, så du får styrket dine kompetencer og bliver bedre til at træffe de rigtige valg, uanset om det gælder uddannelse, job eller på den private front. Du bliver bevidst om, hvad der betyder noget for dig i dit liv.
Du kan i fritiden nyde strandene eller fordybe dig i en god bog i en hængekøje. Du kan også benytte muligheden for at komme ud og se nærmere på de berømte Maya-ruiner, der gemmer sig dybt inde i junglen. Vil du udforske verden under vandets overflade, så byder Mexico på spændende snorkel- og dykkermuligheder, både i havet, men også i de krystalklare cenoter.
Efter et inspirerende og givende undervisningsforløb, hvor I helt sikkert har lært jer selv og hinanden endnu bedre at kende, er der en såkaldt friuge, hvor der ikke er planlagt hverken aktiviteter eller undervisning. I denne uge kan I rejse rundt og udforske Mexico på egen hånd eller i mindre grupper. På en uge kan I nå vidt omkring, så det er kun fantasien, der sætter grænser.
Du kan også nyde strandende og fordybe dig i en god bog i en hængekøje, eller du kan svømme med delfiner, tage dykkercertifikat, shoppe eller måske gå på opdagelse i de verdensberømte mayaruiner og opleve en helt anden side af Mexicos kultur og historie. Du har alle muligheder inden for rækkevidde og behøver ikke rejse langt væk i din friuge for at få oplevet en hel masse. Ofte finder I sammen i små grupper, der alle vil ud og opleve det samme, så du behøver ikke, at have planlagt din friuge på forhånd.
På Cuba er der planlagt en intensiv rundrejse på 2 uger, hvor du får Cubas unikke kultur og historie helt ind under huden. De første nætter bruges i Havana, hvor I skal opleve byen og have danseundervisning af med en lokal privatunderviser i salsa. Så er I klar til et af ugens højdepunkter – besøget til Casa Musica, hvor I skal mærke det autentiske Cuba. Her danser I side om side med de lokale til eksotiske rytmer mellem gamle cigarer og Cuba Libres.
I Havana får du også undervisning i Cubas fascinerende historie og I skal besøge nogle af de mange spændende steder i byen, hvor historien stadigvæk kan mærkes. Du vil få følelsen af at være sat tilbage i tiden, når du ser gamle amerikanske ”flydere” køre rundt i byen blandt trillebører og hestevogne. Havana er en fantastisk by, hvor tiden har stået stille.
Fra Havana kører I til Trinidad, hvor I skal gå rundt mellem de gamle bygninger på små brostensbelagte gader og komme helt tæt på det provinsielle Cuba. I bliver indkvareret hos lokale familier i Casa particulares, hvor I oplever hverdagen på Cuba på nært hold. Der er muligheder for at kombinere kultur, strand og vandreture i eksotisk regnskov på samme dag. Naturligvis indgår også her et aftenbesøg til det lokale Casa Musica.
Fra Trinidad kører I til Vinales, som ligger midt i bjergene og er centrum for cigarfabrikker og utallige tobaksmarker. I skal ud og se markerne og vandre i lokalområdet, hvor I ser, hvordan bønderne bor og lever. I skal også opleve store grotter og vandre i smukke bjergområder. Efter to intensive uger på Cuba, er I unden tvivl kommet tættere på dette fantastiske land og dets farverige befolkning. Rejsen afsluttes i Cancun i Mexico, inden I stiger på flyet hjem mod Danmark med kufferten fyldt med oplevelser.
Det er muligt at forlænge denne rejse til 3 måneder med 2 uger i Mexico.
Generelt for disse rejser:
Costa Rica:
Mexico:
Cuba:
Ikke inkluderet:
NOTE: Ved sen tilmelding (mindre end 2 mdr. før afrejse) skal fly muligvis bookes individuelt. Kontakt os.
Dansk Studie Center
Vandtårnsvej 62A,
1. sal E
2860 Søborg
Ring til os:
Tlf. 48 17 10 60
Mand. - Torsd. 11-16
Fredag 11-14